Jakob 3. af Mallorca

Jakob (catalansk: Jaume) (5. april 131525. oktober 1349), kaldet den Dumdristige (el Temerari) var konge af Mallorca, greve af Roussillon og Cerdanya fra 1324 til 1344 og herre af Montpellier fra 1324 til 1349. Han var søn af Ferdinand af Mallorca og Isabel af Sabran og blev den sidste uafhængige konge af Mallorca.

Jakob 3. af Mallorca
Maleri fra det 16. århundrede af Jakob 3.
Konge af Mallorca
Regerede4. september 1324 – 25. oktober 1349
ForgængerSancho 1.
RegentJakob 3.
EfterfølgerPeter 1.
ÆgtefælleConstance af Aragonien og Entenza
Violante af Vilaragut
BørnJakob 4. af Mallorca
Isabel af Mallorca
HusHuset Aragonien
FarFerdinand af Mallorca
MorIsabel af Sabran
Født5. april 1315
Catania, Sicilien
Død25. oktober 1349
Llucmajor, Mallorca
HvilestedKatedralen i Valencia
Katedralen i Palma de Mallorca
ReligionRomersk-katolsk

Jakob blev født i Catania, Sicilien. Hans forældres ægteskab året før var blevet arrangeret af hans mormor, Margrete af Villehardouin, i et forsøg på at få militærstøtte til hendes krav på fyrstedømmet Achaia i det sydlige Grækenland, som hørte til angevinerne fra Napoli. Hans mor døde kort efter hans fødsel og Jakob blev udnævnt til fyrste af Achaia under sin fars formynderskab. Ferdinand invaderede Morea i et forsøg på at bringe fyrstedømmet under sin kontrol, men blev dræbt under slaget ved Manolada i 1316. Til trods for dette tilbageslag begyndte Achaias feudalherrer fra 1631 at anerkende Jakobs rettigheder. I 1633 var støtten total til trods for at de angevinske arvinger efter Filip 1. af Taranto fastholdt deres krav på tronen.

Efter sin onkel Sanchos død i 1324, overtog Jakob tronen i Mallorca som barnebarn til Jakob 2. For at etablere venskabelige forhold til den Aragonske Krone, giftede han sig med Constance, datter af Alfons 4. af Aragonien. Selv om kongerne af Mallorca traditionelt svor en troskabsed til den aragonske konge, hævdede Jakob at ingen konge kunne være herre over en anden konge. Jakob støttede universitetet i Montpellier, som lå i hans rige og de jurakyndige her støttede til gengæld hans rettigheder som konge.

Den 9. maj 1337 bekendtgjorde Jakob Leges palatinae, et lovsæt som regulerede funktionerne ved hoffet og var det første af sin art.[1] Lovsættet blev udgivet i et fint illumineret manuskript i italiansk stil, som han beholdte, da han mistede sin trone. Han bragte det med til den romerske kurie og endte med at sælge det til Filip 6. af Frankrig. Det fik stor indflydelse på det aragonske og måske endog det burgundiske hof.

I 1342 nægtede Jakob at aflægge troskabsed til sin fætter Peter 4. af Aragonien. Han blev støttet af doktorer ved universitet i Montpellier og af den aragonske troubadour, Thomàs Périz de Fozes, som skrev et digt til hans forsvar. I en kort krig (1343–44) blev han fordrevet fra Mallorca af Peter, som annekterede Balearerne til den Aragonske Krone. Han døde under slaget ved Llucmajor den 25. oktober 1349 i et forsøg på at generobre Mallorca.

Jakob fik to børn med Constance:

Constance døde i 1346 og Jakob giftede sig i 1347 med Violante af Vilaragut, som fødte en datter, der døde som spæd. Jakob 4. arvede Achaia efter sin far og gjorde krav på kongeriget Mallorca. Jakob 4. døde barnløs og det blev hans søster Isabel, som arvede kravene på Malllorca.

Stamtavle

redigér
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Peter 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
8. Jakob 1. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Maria af Montpeller
 
 
 
 
 
 
 
4. Jakob 2. af Mallorca
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Andreas 2. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
9. Violant af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Violant af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
2. Ferdinand af Mallorca
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Roger Bernard 2. af Foix
 
 
 
 
 
 
 
10. Roger 4. af Foix
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Ermesenda af Castellbò
 
 
 
 
 
 
 
5. Esclaramunda af Foix
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Ramon Folc 4. af Cardona
 
 
 
 
 
 
 
11. Brunisenda af Cardona
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Agnès af Tarroja
 
 
 
 
 
 
 
1. Jakob 3.af Mallorca
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Eleziar af Sabran
 
 
 
 
 
 
 
12. Ermengol af Sabran
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Cecilia d’Augoult de Ponteves
 
 
 
 
 
 
 
6. Isnard af Sabran
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Albe d’Albe
 
 
 
 
 
 
 
13. Lauduna d’Albe
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27 Lauduna?
 
 
 
 
 
 
 
3. Isabel af Sabran
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Jofre I d'Acaia
 
 
 
 
 
 
 
14. Vilhelm 2. af Acaia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Elisabet de Chappes
 
 
 
 
 
 
 
7. Margrete af Acaia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Miquel II Àngel-Comne
 
 
 
 
 
 
 
15. Anna Commena
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Teodora Petraliphaina
(Sta. Teodora d’Arta)
 
 
 
 
 
 
  1. ^ Malcolm Vale (2004), The Princely Court: Medieval Courts and Culture in North-West Europe, 1270–1380, (Oxford: Oxford University Press, ISBN 0-19-926993-9), 202–3.

Referencer

redigér