Skypumpe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m linkændr |
Glenn (diskussion | bidrag) sletter indledningens tredje afsnit om tornadoer mest tilføjet af: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skypumpe&direction=next&oldid=7544114 https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skypumpe&direction=next&oldid=10898060 https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skypumpe&direction=next&oldid=11238744 Tag: Tilbagerullet |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i [[Østersøen]] i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. [[Vind]]en er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde, der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen. |
Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i [[Østersøen]] i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. [[Vind]]en er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde, der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen. |
||
Den kraftigste der er observeret i Danmark, optrådte den 6 september, 1882 ved [[Kattrup Sogn|Kattrup]], nord for Horsens. 6 [[Bindingsværk]]shuse blev lagt ned, og jord blev oprevet på markerne i dybe furer. Tornadoen blev klassificeret som en F4 [[Tornado]], og havde et spor på 32.3 kilometer fra [[Gødvad]], til Kattrup.<ref>[https://web.archive.org/web/20220926000200/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=01664552&force_dynamic_map=true; European Severe Weather Database<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://arkiv.dk/pdfviewer/viewpdf?originalId=4e78a9abb64747a19cb46248835f93a7 Arkiv.dk - PDV Viewer<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En anden kraftig tornado optrådte den 11. februar 1962 over land nordvest for [[Holstebro]], hvor omkring 100 bygninger blev beskadiget, nogle voldsomt beskadiget. 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det europæiske storm laboratorium (ESSL) klassificerede holstebro tornadoen som en F3/T7 tornado, tredje højeste på fujita skalaen & fjerde højeste på TORRO skalaen.<ref>[https://web.archive.org/web/20211102222945/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=22291510126&force_dynamic_map=true European Severe Weather Database<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[http://dagbladet-holstebro-struer.dk/foto/galleri-da-landets-vaerste-skypumpe-ramte-holstebro#slide-50 GALLERI: Da landets værste skypumpe ramte Holstebro | dagbladet-holstebro-struer.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>{{Cite news |
|||
| author = John Cappelen |
|||
| title = Skypumper |
|||
| publisher = [[DMI]] |
|||
| date = maj 2013 |
|||
| url = http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrgudernes-hvirvlende-dans/skypumper/ |
|||
| access-date = 27. april 2014 |
|||
| archive-date = 14. maj 2018 |
|||
| archive-url = https://web.archive.org/web/20180514131456/https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrgudernes-hvirvlende-dans/skypumper/ |
|||
|url-status=dead |
|||
}}</ref><ref>{{Cite news |
|||
| author = Lars Henrik Aagaard |
|||
| title = Dagen Holstebro aldrig glemmer |
|||
| publisher = [[Berlingske]] |
|||
| date = 13. februar 2012 |
|||
| url = http://www.b.dk/nationalt/dagen-holstebro-aldrig-glemmer}}</ref><ref>{{Cite news |
|||
| author = Niels Hansen |
|||
| title = Da Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro |
|||
| publisher = [[DMI]] |
|||
| date = 11. februar 2012 |
|||
| url = http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/da-danmarks-vaerste-skypumpe-raserede-ved-holstebro/ |
|||
| access-date = 27. april 2014 |
|||
| archive-date = 15. marts 2018 |
|||
| archive-url = https://web.archive.org/web/20180315135730/https://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2012/da-danmarks-vaerste-skypumpe-raserede-ved-holstebro/ |
|||
|url-status=dead |
|||
}}</ref> Billeder viser tage revet af, boligblokke voldsomt beskadiget, og bygninger delvist kollapset.<ref>{{Cite web |url=http://www.lokalhistorisk-arkiv.dk/gallerier/skypumpen.aspx |title=Arkiveret kopi |access-date= 7. november 2021 |archive-date= 7. november 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20211107201414/http://www.lokalhistorisk-arkiv.dk/gallerier/skypumpen.aspx |url-status=dead }}</ref> |
|||
Til forskel fra tornadoer som opstår i forbindelse med roterende [[supercelle]] [[Cumulonimbusskyer]], forekommer skypumper normalt i relativt roligt [[vejr]], ofte i forbindelse med Cumulus congestus skyer. I selve skypumperne kan vinden være særdeles kraftig. Ofte hører man om [[lyn]] og [[torden]] i forbindelse med skypumper, da disse fænomener er en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky. |
Til forskel fra tornadoer som opstår i forbindelse med roterende [[supercelle]] [[Cumulonimbusskyer]], forekommer skypumper normalt i relativt roligt [[vejr]], ofte i forbindelse med Cumulus congestus skyer. I selve skypumperne kan vinden være særdeles kraftig. Ofte hører man om [[lyn]] og [[torden]] i forbindelse med skypumper, da disse fænomener er en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky. |
||
Versionen fra 7. jul. 2024, 08:09
En skypumpe er en hvirvel af roterende vind, dog forskellig fra tornadoer da de opstår under forskellige forhold. Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. De fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. De er dog også observeret over land og om vinteren. Der er observeret mindst 424 skypumper i Danmark igennem tiden.[1] I USA hedder skypumpen en landspout eller waterspout, alt efter om den opstår over hhv land eller vand.[2]
Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i Østersøen i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde, der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.
Til forskel fra tornadoer som opstår i forbindelse med roterende supercelle Cumulonimbusskyer, forekommer skypumper normalt i relativt roligt vejr, ofte i forbindelse med Cumulus congestus skyer. I selve skypumperne kan vinden være særdeles kraftig. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper, da disse fænomener er en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.
Kraftige skypumper over Danmark
Kronologi
- Den 4. november 1912 mistede 2 personer livet da en skypumpe væltede en båd med 3 personer nær Livø[3][4]
- Den 17. juli 1999 blev der dannet en skypumpe, der bevægede sig lige hen over en ældre kro mellem Roskilde og Ringsted. Skypumpen var så kraftig, at kroens tag blev blæst af.[5]
- I forbindelse med et af de kraftigste tordenvejr gennem tiderne opstod der den 18. juni 2002 en kraftig skypumpe nær Karup i Midtjylland. Skypumpen trak et spor efter sig og ødelagde på sin vej mindst fem huse.
- Efter flere dage med skypumper langs de danske kyster ramte en af dem den 8. august 2005 Holbæk Marina, hvor optimistjoller blev kastet rundt i luften. Optimistjollerne fløj 30 meter op i luften. En enkelt jolle landede i et tag på et hus 50 meter væk.
- Under et tordenvejr den 27. august 2006 blev der dannet en skypumpe hen over den sydlige del af Lolland. Skypumpen raserede en gård, hvor tagmaterialer og andet blev slynget 200 meter op i luften. Ingen personer kom til skade ved skypumpens rasen, men ejeren af gården måtte løbe for livet for ikke at blive ramt af nedfaldende bygningsdele, da skypumpen trak ind over huset.
- En skypumpe ramte den 10. august 2009 Aalborg-forstaden Nørre Tranders, hvor den gav fire huse huller i taget, sendte en campingvogn over en hæk, mens trampoliner fløj flere hundrede meter. Skypumpen var efter danske forhold ganske voldsom, og blev dannet i forbindelse med en kraftig tordenbyge.
- Den 15. september 2010 ramte en skypumpe Vissing ved Hadsten i Østjylland og anrettede store skader. En campingvogn blev kastet 25 meter gennem luften og ramte på sin vej flere biler, mens flere huse fik revet dele af taget af. Skypumpen væltede også træer og havetrampoliner fløj gennem luften. Desuden blev mure væltet og el-ledninger revet ned.[6] Low-End F1/T2 klassificeret.[7]
- En skypumpe ramte en tankstation, ved motorvej E45 ved Hjallerup Enge i Nordjylland den 29. august 2011. Den smadrede ruder og tog skraldespande og en benzinpumpe med sig, ligesom et par biler fik bagruderne blæst ud. Ingen personer kom til skade.[8]
- En skypumpe raserede flere huse i Stigs Bjergby ved Mørkøv i Holbæk den 15. juni 2013.[9]
- Den 14. juni 2019 opstod der et mindre skypumpe udbrud i forbindelse med kraftige tordenbyger[10], her i blandt en skypumpe ved Aabenraa Sygehus, der væltede To biler.[11] Det europæiske storm laboratorium (ESSL) klassificerede den som en "F2/T4 tornado" på Fujita skalaen.[12]
Referencer
- ^ European Severe Weather Database
- ^ Landspout | TornadoFacts.net
- ^ European Severe Weather Database
- ^ https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937340.pdf
- ^ Anders Brandt (16. september 2010). "Kraftige skypumper over Danmark gennem tiderne". TV 2.
- ^ Anders Brandt (15. september 2010). "Østjysk by ramt af skypumpe". TV 2.
- ^ European Severe Weather Database
- ^ "Skypumpe i Nordjylland hærger tankstation". BT. 29. august 2011.
- ^ Anne Louise Ahlburg (15. juni 2013). "Skypumpe i Danmark: Det hele er ødelagt". Ekstra Bladet.
- ^ European Severe Weather Database
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/skypumpe-vaelter-biler-ved-sygehus-i-aabenraa
- ^ European Severe Weather Database
Litteratur
- Cappelen, John: "Skypumper over Danmark", Naturens Verden, nr. 8/1999, vol. 82, side 20-27.
Eksterne henvisninger
- Skypumpe ved Rødby (TV 2 Vejret)
