Bugspytkirtel

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner:

• exokrint væv neutraliserer den sure chymus fra maven og hjælper til fordøjelse i tarmen.
• endokrint væv danner vigtige hormoner som insulin og glukagon.

Bugspytkirtlen hos mennesker ligger bag ved mavesækken klos op ad tolvfingertarmen (duodenum). Den er 12,5 - 15 cm lang, har en aflang form og vejer 60 - 100 g.

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer, der nedbryder al slags mad. Det endokrine væv udskiller hormoner med betydning for kulhydratmetabolismen.

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. De er fyldt med sekretgranula, som indeholder de inaktive pre-proteiner, der ved enzymatisk spaltning bliver til fordøjelsesenzymerne trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt, at de enzymer, der produceres i bugspytkirtlen, er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. Det kan give betændelse i bugspytkirtlen.

Det exokrine væv har udførselsgange, som leder pre-enzymerne ud i tarmen. I tarmens slimhinder er proteasen enterokinase, som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire typer celler:

• beta-celler som producerer insulin (50-80%)
• alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
• delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
• PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og hormonerne udskilles direkte til blodet.

• pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse)