Spring til indhold

Jeg er havren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Jeg er havren"
Sang
TekstforfatterJeppe Aakjær Rediger på Wikidata
KomponistAksel Agerby Rediger på Wikidata

Jeg er havren er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær og hvor den gængse melodi er af Aksel Agerby. I Danmark er sangen ganske udbredt og findes i populære danske sangbøger.

Tekst

Jeppe Aakjær.

Aakjær skrev digtet den 8. maj 1916 og det udkom i samlingen Vejr og Vind og Folkesind samme år.[1] Her var titlen blot Havren.[2] I dets oprindelige version var digtet på 12 strofer, mens nyere udgivelser forkorter digtet.[1] I digtet lader Aakjær digterjeget være kornsorten havre med naturbeskrivelser, både af det kultiverede danske landskab og af den vilde natur.

Melodi

Aksel Agerby.

Agerbys melodi er fra samme år som teksten.

Agerby døde i 1942, så melodien er ikke længere under ophavsret.

Udgivelser

Jeg er havren er nummer 343 i Højskolesangbogens 19. udgave.[1]

Indspilninger

I en tv-optagelse fra 2. april 2017 og med et arrangement af Phillip Faber sang Mattias Kolstrup Jeg er havren med DR Pigekoret akkompagneret af violinisten Rune Tonsgaard Sørensen og Faber på klaver.[3]

Bo Holtens danske kor Musica Fictas indspillede Jeg er havren i forbindelse med deres udgivelsesrække Den danske sangskat hvor den findes i albummet Sange fra det 20. århunderede. Sopranen Melene Nordtorp synge et soloparti.

Miho Hazama.

Til tv-udsendelserækken Hun roder med den danske sangskat arrangerede DR Big Bands chefdirigent Miho Hazama en instrumentaludgave af Jeg er havren.[4] Andre jazz-orienterede og instrumentale indspilninger er en med Henrik Metz støttet af Niels-Henning Ørsted Pedersen og Fredrik Lundin[5] og en med Helle Lund Trio støtte af Hans Ulrik.[6]

En ældre optagelse udgivet på 78'er med Hans Meyer Petersen og M. Klitgaard findes på Internet Archive.[7]

Referencer

  1. ^ a b c "Jeg er havren. Jeg har bjælder på".
  2. ^ "Havren".
  3. ^ "Jeg er havren // DR Pigekoret feat. Mattias Kolstrup (LIVE)". DR.
  4. ^ "Hun roder med den danske sangskat: Jeg er havren". DR.
  5. ^ "Jeg er Havren (feat. Niels-Henning Ørsted Pedersen & Fredrik Lundin). Henrik Metz".
  6. ^ "Jeg er havren. Helle Lund Trio".
  7. ^ "Jeg er Havren".

Ekterne henvisninger