Cider
Cider (udtales ”sajder” eller ”sider”) er gæret æblemost, men kan også være produceret på både æbler og pærer (pærecider/perry). [1] Mange andre slags frugter kan bruges i ciderfremstilling, men grunden er altid æbler. Mange slags æbler kan bruges, men bedst egnede er de mange forskellige sorter cideræbler. Alkoholindholdet i cider varierer en del fra land til land. I Frankrig og Storbritannien produceres cider på 2% til cider med et alkoholindhold på 8%. Pærecider er meget populær i Sverige og Basse-Normandie, hvor drikken kaldes poiré. I både USA og Europa er cider ved at blive populært igen.[2]
Cider i forskellige lande
Danmark
Danmark er traditionelt et æbleland. Men indtil år 2000 kom de mest tilgængelige industrifremstillede lavalkohol cidere fra Sverige samt enkelte produkter fra Harboes Bryggeri i Skælskør og Bryggeriet Vestfyen i Assens. Disse cidere er lavet på basis af æblemost (ca. 20%), vand (ca.78%) og alkohol (ca 2%) tilsat aromastoffer og frugtsyre. Denne tynde cider er en alkoholsvag læskende sommerdrik, som savner det originale produkts duft og krop. I dag har mange cidere et alkoholindhold under 1%. Cider er ved at blive populært igen i Danmark som i resten af Europa. I Danmark findes seks producenter af traditionel cider: Pomona (siden 2003), Fejø Cider (siden 2003), KNAKs cideri (siden 2004), Ørbæk Bryggeri (siden 2006), Svaneke Bryghus (siden 2009) og Ciderprojektet (siden 2008). Disse producenter er alle inspireret af de engelske og franske typer. Produktionen er beskeden, men stigende. I 2008 lancerede Carlsberg æblecideren Somersby på 4,7% alk. vol., som hurtigt blev den mest udbredte i landet. Det er ikke en traditionel cider: den er fremstillet med kun 15% æblemost.[3]
Frankrig
I Frankrig er cider populær især i Bretagne og Normandiet, hvor drikken hedder henholdvis chistr og cidre. Den lokalt fremstillede cider fås i flere forskellige udgaver: pasteuriseret og upasteuriseret samt med lav (douce) eller høj alkoholprocent (2- 8%).
Irland og Storbritannien
Æblecider er meget populært i Irland og Storbritannien i specielt de sydvestlige dele England og Wales. Storbritannien har det højeste forbrug af cider pr. indbygger i verden, de største ciderbryggerier i verden[4] og en produktion på mere end 500 millioner liter cider om året. H. Bulmer er den største producent.
Spanien
I Spanien, specielt de nordlige dele Asturien og Baskerlandet, er cider også en yndet drik hvor de hedder hendholdsvis sidra og sagardoa.
USA
I USA samt dele af Canada betyder cider som oftest alkoholfri æblejuice. Gæret cider med alkohol referes til som hard cider (hård cider).
Andre lande
Der produceres også cider i Argentina, Australien, Belgien, Chile, Italien, Japan, de britiske Kanaløer, Luxembourg, Mexico, Norge, Sydafrika, Tyskland, Uruguay og Østrig.
Calvados
Cider danner grundlaget for æblebrændevinen Calvados (opkaldt efter det franske departement af samme navn beliggende omkring Bayeux i Normandiet).
Se også
Se opskrift på Chorizo i cider i WikiKogebogen |
Se opskrift på Kylling stegt med cider i WikiKogebogen |
.
Eksterne henvisninger
Referencer
- ^ "S&N looks at pear cider - Hospitality News on Barkeeper.co.uk". Barkeeper.co.uk. 28. maj 2008.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp)|udgiver=
- ^ Kristin Rowles (2000-06). "Hard Cider and Apple Wine" (PDF).
{{cite web}}
: Tjek datoværdier i:|udgivelsesdato=
(hjælp) - ^ "Very ApS". Pressesystemet.dk. 19. februar 2008.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp); Teksten "Somersby Cider byder foråret velkommen! - Pressesystemet.dk" ignoreret (hjælp)|udgiver=
- ^ National Association of Cider Makers (Storbritannien)