Spring til indhold

Danmarks håndboldlandshold (herrer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Danmarks håndboldlandshold. (Se også artikler, som begynder med Danmarks håndboldlandshold)
Danmark Danmark
Holdinformation
Kælenavn Håndboldherrerne
Forbund Dansk Håndbold[1]
Kontinentalt forbund European Handball Federation (EHF)
Landstræner Nikolaj Jacobsen
Assistenttræner Henrik Kronborg 
Anfører Niklas Landin
Flest kampe Lars Christiansen (338)
Flest mål Lars Christiansen (1503)
Kamptrøjer
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemme
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Ude
Resultater
Sommer OL
Deltagelser 9
Bedste res. Olympiske mestre (2016, 2024)
Verdensmesterskabet
Deltagelser 25[2]
Bedste res. Verdensmestre (2019, 2021, 2023)
Europamesterskabet
Deltagelser 15
Bedste res. Europamestre (2008, 2012)
Infoboksen er sidst opdateret: 26. juli 2024.
Landsholdet, under en kamp mod Kroatien, ved EM 2007
VM i 2017 mod Sverige
16. januar 2017.

Danmarks håndboldlandshold repræsenterer Danmark i internationale herre-håndboldturneringer. Holdet er organiseret under DanskHåndbold[3] og holdets træner er Nikolaj Jacobsen (2017-). Holdet har siden årtusindskiftet været blandt de dominerende i verden med blandt andet tre verdensmesterskaber) (2019, 2021, 2023)[4][5][6], to olympiske mesterskaber (2016, 2024),[7][8] og to europamesterskaber (2008, 2012).[9][10]

Det danske håndboldlandshold fik sin første helt store succes under EM i 2008, da det slog Kroatien med 24-20 i finalen.[9] Indtil da var den største succes i 1967, hvor det vandt en sølvmedalje ved VM.[11]

Danmark vandt bronze ved VM 2007[12] og EM 2002,[13] 2004[14] og 2006.[15] Under VM 2011 slog Danmark Spanien i semifinalen med 28-24, men tabte finalen mod Frankrig med 35-37 (efter forlænget spilletid), hvilket betød, at Danmark vandt sølv.[16] Under VM 2013 vandt Spanien imidlertid over Danmark i finalen.[17]

Holdet vandt for første gang verdensmesterskabet i herrehåndbold i 2019 på hjemmebane[4] og forsvarede efterfølgende selvsamme titel ved VM 2021 i Egypten (mod Sverige)[5] og ved VM 2023 i Sverige (mod Frankrig).[6] Det danske herrelandshold blev herved det første hold, der har vundet 3 verdensmesterskaber i træk.[18]

Håndbold er en af de mest populære sportsgrene i Danmark, det er kun overgået af fodbold, gymnastik, svømning og golf. I 2022 havde DanskHåndbold mere end 103.500 medlemmer.[19]

Tidlig historie

[redigér | rediger kildetekst]

I de første mange år lå Danmark stabilt blandt verdens 4-5 bedste nationer.[kilde mangler]

Det danske herrelandshold spillede sin første internationale landskamp den 20. august 1934. Kampen var en udendørskamp i København, hvor Danmark tabte (5-16) til Tyskland. Den første indendørskamp var den 8. marts 1935 hvor Danmark tabte (12-18) til Sverige.[20]

Danmark havde stor succes i 1960'erne, hvor holdet nåede til finalen i VM 1967,[11] men endte med at tabe til Tjekkoslovakiet. Siden gik det ned ad bakke, men i starten af 1980'erne kom holdet i flere semifinaler, det blev dog kun til fjerdepladser.

I 1990'erne stod holdet i skyggen af Danmarks succesrige damelandshold og der var flere slutrunder herrerne ikke kvalificerede sig til.

I 2000 blev Torben Winther landstræner. Herefter vandt Danmark i 2002 sin første medalje siden 1967, en EM-bronzemedalje.[13] I 2004 gentog landsholdet og Torben Winther EM-bedriften.[14] Men året efter skuffede holdet fælt ved VM, idet holdet blev nummer 13.[21]

Torben Winther blev fyret og erstattet af Ulrik Wilbek, der var vant til ædelmetaller som træner for damelandsholdet i 1990'erne. Ulrik Wilbek byggede straks videre på den succesrige stime af medaljer fra EM i 2002 og 2004 – i 2006 blev det til endnu en EM-bronzemedalje.[15]

I 2007 deltog Danmark i VM i Tyskland, hvor holdet spillede i Gruppe E mod Angola, Ungarn og deres nabo i norden: Norge. Danmark blev nummer to i gruppen efter at have besejret Angola og Norge. I hovedrunden spillede holdet mod Kroatien, Tjekkiet, Rusland, Ungarn og de forsvarende mestre Spanien.

På trods af et indledende nederlag mod Kroatien, avancerede holdet ved at besejre de tre sidste modstandere. I kvartfinalen besejrede det Island med en smal margin på 42-41. I semifinalen tabte Danmark til Polen efter to gange forlænget spilletid med 36-33. Holdet endte dermed i en bronzekamp mod Frankrig som de vandt med 34-27, og dermed kom det på en tredjeplads.[22]

Danmarks stregspiller Michael V. Knudsen var med på All Star-holdet under turneringen.

Det danske landshold hyldes på Rådhuspladsen i København.

Da der året efter skulle være EM i Norge meldte Ulrik Wilbek ud fra starten, at Danmark gik efter guldet, fordi man var træt af at få bronze. Holdet tabte dog den første kamp mod værtsnationen med 27-26. For at komme i semifinalen var 5 sejre derfor et krav. Danmark startede fint med sejre over Montenegro og Rusland og kom således videre til mellemrunden. I mellemrunden blev det til storsejre over Kroatien og Polen og også en sejr over Slovenien. Danmark kom dermed i semifinalen, hvor de regerende verdensmestre Tyskland ventede. Det blev et drama, som Danmark vandt på et straffekastmål af Lars Christiansen 3 sekunder før tid. I finalen ventede Kroatien, der havde besejret de regerende europamestre Frankrig i semifinalen. Efter en dårlig start, hvor Danmark var bagud 4-0, kom holdet dog igen, og til sidst kunne Danmark med en 24-20-sejr indkassere sit første slutrunde-guld.[9]

I januar-februar 2011 blev der afholdt VM for herrer håndbold i Sverige. Med 9 vundne kampe kom Danmarks herrelandshold i VM-finalen mod Frankrig. Få sekunder inden kampens afslutning scorede Bo Spellerberg og udlignede til 31-31. I overtiden vandt Frankrig dog med 37-35. Danmark endte på 2.-pladsen og vandt dermed sølv.[23]

Danmark deltog i EM 2012 som en af favoritterne til at vinde turneringen. I den indledende gruppe tabte Danmark imidlertid til både Serbien og Polen. Det endte med, at holdet kom videre til mellemrunden med nul point, eftersom det kun vandt over Slovakiet. Det betød, at Danmark skulle vinde alle sine kampe i mellemrunden for at komme i semifinalen. Samtidig skulle de andre resultater i gruppen flaske sig til holdets fordel. På mirakuløs vis skete dette, og holdets skæbne lå i hænderne på Polen, der var nødt til at vinde over Tyskland, for at Danmark kunne blive i turneringen. Efter en hård og tæt kamp mellem disse to nationer vandt Polen med 33-32. Det betød, at Danmark med en sejr over Sverige i den sidste mellemrundekamp ville kvalificere sig til semifinalen. Danmark vandt klart over Sverige med resultatet 31-24 og var dermed i semifinalen.

Som ved VM 2011 mødte Danmark Spanien i semifinalen, og Danmark vandt igen – denne gang med 25-24. I den anden semifinale vandt Serbien over Kroatien med 26-22. I en kamp med få mål vandt Danmark sit andet europamesterskab efter sejr over de serbiske værter med 21-19.[10] På vejen hertil blev Danmark det første hold (på både mændenes og kvindernes side), der har formået at vinde et internationalt mesterskab, eller bare at komme videre til semifinalen, efter at have fået nul point med i mellemrunden.

Under VM 2011 vandt Spanien over Danmark i finalen med 35-19.[17]

Sommer-OL 2016

[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 vandt det danske herrelandshold guld ved OL i 2016 i Brasilien. I finalen vandt Danmark over Frankrig med 28-26.[7]

Nikolaj Jacobsen og frem

[redigér | rediger kildetekst]

I 2017 fik DanskHåndbold Nikolaj Jacobsen som landstræner. Efterfølgende har herrelandsholdet vundet guld ved VM 2019 i Danmark/Tyskland,[4] VM 2021 i Egypten[5] og VM 2023 i Sverige/Polen.[6] Ved VM 2019 vandt Danmark i finalen over Norge med 31-22,[24] ved VM 2021 vandt Danmark finalen over Sverige med 26-24,[25] mens danskerne vandt finalen ved VM 2023 med 34-29 over Frankrig.[26]

Herudover har det danske herrelandshold vundet sølv ved OL i 2020 i Japan (afholdt i 2021),[8] bronze ved EM 2022 i Ungarn[27] og sølv ved EM 2024.[28] Ved OL 2021 tabte Danmark i finalen til Frankrig med 25-23.[8] Ved EM 2022 vandt Danmark bronzekampen over Frankrig med 35-32, efter kampen var kommet ud i forlænget spilletid ved uafgjort 29-29.[29] Ved EM 2024 tabte Danmark imidlertid i finalen til Frankrig med 33-31, efter kampen var kommet ud i forlænget spilletid ved uafgjort 27-27.[30]

OL 2024 Paris

[redigér | rediger kildetekst]

Den 24.- 28. juni 2024 mødte 20 landsholdsspillere ind til samling og OL-forberedelse i Faaborg.[31] Den 3. juli offentliggjorde Jacobsen sin udtagede OL-trup som bestod af 14 spillere og 3 reserver. Mikkel Hansen og Niklas Landin, der begge forinden havde annonceret at denne slutrunde ville blive deres sidste, var også inkluderet i truppen,[32] mens Thomas Arnoldsen blev udtaget som slutrundedebutant.[32] Det udtagede hold indledte efterfølgende en træningssamling d. 8. juli og frem til 20. juli i Helsingør.[32] Mads Hoxer måtte udgå fra truppen den 9. juli efter at have pådraget sig en ankelskade, og Hans Lindberg blev indkaldt som erstatning.[33] I løbet af træningssamlingen spillede Danmark to testkampe mod Argentina i Royal Stage i Hillerød, den 16. og 18. juli. Begge kampe endte med dansk sejr (34-24, 34-20).[34]

Danmark blev i april 2024 udtrukket i gruppe B sammen med Norge, Sverige, Ungarn, Egypten, Argentina og værtslandet, Frankrig.[35] Danmark spillede deres første kamp ved de Olympiske Lege i Paris den 27. juli i South Paris Arena 6 mod netop Frankrig, en kamp, som endte med en overlegen dansk sejr mod de regerende olympiske mestre på 37-29.[36] Landsholdet mødte efterfølgende Egypten, Argentina, Ungarn og Norge, som alle endte med danske sejre, og Danmark forlod gruppespillet som eneste hold i turneringen, der gik ubesejret videre til kvartfinalen.[37] Danmark mødte Sverige i kvartfinalen den 7. august i Pierre Mauroy Stadium i Lille, som efter en intens kamp endte snævert 32-31 til Danmark.[38] Landsholdet mødte efterfølgende Slovenien i semifinalen, hvor Danmark i størstedelen af kampen havde overtaget, men mod slutningen endte tæt med cifrene 30-31 til Danmark, og Danmark var for tredje OL i træk videre til finalen.[39] Danmark mødte Tyskland i OL-finalen den 11. august 2024, hvor Danmark efter ordinær spilletid leverede en suveræn sejr på 39-26 og vandt OL-guld for anden gang i dansk håndboldhistorie.[40] Med en målforskel på 13 mål i slutresultatet overgik Danmark den tidligere rekord fra OL i 1988, hvor Sovjetunionen slog Sydkorea med seks måls forskel (32-25), ligesom at det danske landshold sammen med Sovjetunionen blev det eneste hold til at have scoret over 30 mål i finalekampen.[41] Mathias Gidsel blev turneringens topscorer med 62 mål og overgik Mikkel Hansens tidligere rekord på 61 mål ved OL i 2021, idet han i tre kampe scorede et tocifrede antal mål, inklusiv ved kampen mod Argentina, hvor han scorede 13 mål og dermed kom tæt på landstræner Nikolaj Jacobsens rekord på 15 mål i én og samme kamp fra 1998.[42] Gidsel blev, af IHF, ligeledes udpeget som turneringens MVP (Most Valuable Player, red.), samme titel han modtog ved det forrige OL i 2021.[42] Niklas Landin (målmand), Lukas Jørgensen (stregspiller) og Simon Pytlick (venstre back) blev udpeget til turneringens All Star Team, og sammenholdt med Gidsels MVP-rolle, udgjorde danskerne halvdelen af de i alt otte pladser på OLs All Star team i håndbold.[42]

Følgende spillere blev udtaget til den endelige trup ved OL i Paris i 2024.[43]

Oversigten er opdateret til og med 19. juli 2024
Nr. Pos. Navn Fødselsdato (alder) Højde Landskampe Mål Klub
1 MM Niklas Landin Jacobsen (19.-12-1988)19. december 1988 (alder 35 år) 2.01 m 275 12 Danmark Aalborg Håndbold
3 HB Niclas Kirkeløkke (26.-03-1994)26. marts 1994 (alder 30 år) 1.95 m 81 158 Tyskland Rhein-Neckar Löwen
4 VF Magnus Landin Jacobsen (20.-08-1995)20. august 1995 (alder 28 år) 1.97 m 135 247 Tyskland THW Kiel
7 VF Emil Jakobsen (24.-01-1998)24. januar 1998 (alder 26 år) 1.90 m 72 247 Tyskland SG Flensburg-Handewitt
11 PL Rasmus Lauge (20.-06-1991)20. juni 1991 (alder 33 år) 1.95 m 167 412 Danmark Bjerringbro-Silkeborg
12 MM Emil Nielsen (10.-03-1997)10. marts 1997 (alder 27 år) 1.95 m 42 5 Spanien FC Barcelona
15 ST Magnus Saugstrup (12.-07-1996)12. juli 1996 (alder 28 år) 1.95 m 84 184 Tyskland SC Magdeburg
18 HF Hans Lindberg (01.-08-1981)1. august 1981 (alder 42 år) 1.88 m 300 806 Tyskland Füchse Berlin
19 HB Mathias Gidsel (08.-02-1999)8. februar 1999 (alder 25 år) 1.90 m 70 376 Tyskland Füchse Berlin
21 VB Henrik Møllgaard (02.-01-1985)2. januar 1985 (alder 39 år) 1.96 m 218 182 Danmark Aalborg Håndbold
24 VB Mikkel Hansen (22.-10-1987)22. oktober 1987 (alder 36 år) 1.96 m 268 1358 Danmark Aalborg Håndbold
34 ST Simon Hald (28.-09-1994)28. september 1994 (alder 29 år) 2.03 m 95 99 Danmark Aalborg Håndbold
42 PL Thomas Arnoldsen (11.-01-2002)11. januar 2002 (alder 22 år) 1.94 m 7 21 Danmark Aalborg Håndbold
43 PL Simon Pytlick (11.-12-2000)11. december 2000 (alder 23 år) 1.93 m 37 148 Tyskland SG Flensburg-Handewitt
Reserver
20 MM Kevin Møller (20.-06-1989)20. juni 1989 (alder 35 år) 2.00 m 80 7 Tyskland SG Flensburg-Handewitt
16 VB Lasse Andersson (11.-02-1994)11. februar 1994 (alder 30 år) 1.90 m 69 77 Tyskland Füchse Berlin
17 ST Lukas Jørgensen (31.-03-1999)31. marts 1999 (alder 25 år) 1.93 m 35 95 Tyskland SG Flensburg-Handewitt
Udgik
38 HB Mads Hoxer Hangaard (06.-12-2000)6. december 2000 (alder 23 år) 1.95 m 8 18 Danmark Aalborg Håndbold
Rolle Navn
Landstræner Danmark Nikolaj Jacobsen
Assistenttræner Danmark Henrik Kronborg
Holdleder Danmark Kaj Johanssen
Målvogtertræner Danmark Michael Bruun
Læge Danmark Morten Storgaard
Kropsterapeut (Body SDS) Danmark Kristoffer Glavind Kjær
Fysioterapeut Danmark Anja David Greve

Flest landskampe

[redigér | rediger kildetekst]
Oversigten er opdateret til og med 12. august 2024

Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet

Rangering Navn Kampe Mål Periode
1 Lars Christiansen VF 338 1503 1992–2012
2 Hans Lindberg HF 308 809 2003–nu
3 Niklas Landin MM 283 13 2008-2024
4 Mikkel Hansen VB 276 1387 2007-2024
5 Lasse Svan VF 246 572 2003-2022
6 Bo Spellerberg VB 245 332 2000-2015
7 Michael V. Knudsen ST 244 797 1999-2014
8 Michael Fenger VF 234 541 1982–1993
9 Erik Veje Rasmussen 233 1015 1980-1993
10 Henrik Møllgaard VB 226 182 2006–
11 Jesper Nøddesbo PL 223 450 2001-2017
12 Kasper Hvidt MM 219 1 1996–2010
13 Anders Dahl-Nielsen PL 209 610 1973–1984
14 Mads Mensah Larsen PL 201 324 2011–
15 Kasper Nielsen VB 191 289 1995–2012
16 Joachim Boldsen PL 186 405 1998–2008
17 Morten Bjerre VB 185 432 1992–2005
18 Kasper Søndergaard VB 184 395 2004–2017
19 Rasmus Lauge Schmidt PL 175 435 2010–
20 Anders Eggert VF 160 581 2003–2021
Oversigten er opdateret til og med 12. august 2024

Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet

Rangering Navn Position Mål Kampe Gennemsnit Periode
1 Lars Christiansen VF 1503 338 4,44 1992–2012
2 Mikkel Hansen VB 1387 276 5,02 2007-2024
3 Erik Veje Rasmussen 1015 233 4,35 1980-1993
4 Hans Lindberg HF 809 308 2,62 2003–nu
5 Michael V. Knudsen ST 797 244 3,26 1999-2014
6 Anders Dahl-Nielsen 610 209 2,91 1973-1984
7 Christian Hjermind 595 170 3,5 1994-2005
8 Nikolaj Jacobsen VF 584 148 3,7 1993-2003
9 Anders Eggert VF 581 160 3,63 2003-2017
10 Lasse Svan HF 572 246 2,3 2003-2022
11 Michael Fenger VF 541 234 2,31 1982–1993
12 Søren Stryger HF 482 151 3,19 1998-2007
13 Jesper Nøddesbo PL 450 223 2,02 2001–2017
14 Morten Stig Christensen VB 445 190 2,34 1976-1988
15 Klavs Bruun Jørgensen HB 440 185 2,37 1994-2009
16 Mathias Gidsel HB 438 78 5,6 2020–
17 Rasmus Lauge Schmidt PL 435 175 2,4 2010–
18 Morten Bjerre HB 432 185 2,34 1992–2005
19 Lasse Boesen VB 406 159 2,55 2000–2012
20 Joachim Boldsen PL 405 186 2,18 1998–2008
Det danske vinderhold eskorteres af to kampfly på hjemturen i 2021, her over Axel Towers

Medaljeoversigt

[redigér | rediger kildetekst]
Competition 1 2. plads, sølvmedaljemodtager(e) 3 Total
De Olympiske Lege 2 1 0 3
Verdensmesterskaberne 3 3 1 7
Europamesterskaberne 2 2 4 8
Total 7 6 5 18

Turneringsoversigt

[redigér | rediger kildetekst]

     Mestre       2. pladsen       3. pladsen       4. pladsen  

*Rød ramme indikerer at turneringen blev afholdt på national hjemmebane.

De Olympiske lege

[redigér | rediger kildetekst]

Det danske landshold deltog ikke i legene ved OL 1936 i Berlin, mens de tabte i en testkamp mod Sverige i forbindelse med OL i 1952.

År Placering Overordnet placering K V U T MÅ+ MÅ- MF
Tyskland 1936 Berlin Deltog ikke
Ikke afholdt fra 1948 til 1968
Vesttyskland 1972 München Spillede om 13. pladsen 13. ud af 16 5 2 1 2 78 78 0
Canada 1976 Montreal Spillede om 7. pladsen 8. ud af 11 5 2 0 3 113 127 −14
Sovjetunionen 1980 Moskva Spillede om 9. pladsen 9. ud af 12 6 2 0 4 124 124 0
USA 1984 Los Angeles 4. pladsen 4. ud af 12 6 4 0 2 134 122 +12
Sydkorea 1988 Seoul Ikke kvalificeret
Spanien 1992 Barcelona
USA 1996 Atlanta
Australien 2000 Sydney
Grækenland 2004 Athen
Kina 2008 Beijing Spillede om 7. pladsen 7. ud af 12 8 3 2 3 225 211 +14
Storbritannien 2012 London Kvartfinale 6. ud af 12 6 4 0 2 146 153 −7
Brasilien 2016 Rio de Janeiro Olympiske mestre 1. ud af 12 8 6 0 2 230 211 +19
Japan 2020 Tokyo Andenpladsen 2. ud af 12 8 6 0 2 255 212 +33
Frankrig 2024 Paris Olympiske mestre 1. ud af 12 8 8 0 0 267 220 +47
USA 2028 Los Angeles Afventes
Australien 2032 Brisbane
I alt Deltaget i 9 ud af 15 OL 2 titler 60 37 3 20 1572 1458 +114

Verdensmesterskaberne

[redigér | rediger kildetekst]
Dansk verdensmesterskabsoversigt
År Placering Rangering K V U T MÅ+ MÅ- MF
Tyskland 1938 Semi-finale 4 3 0 0 3 6 20 -14
Sverige 1954 Femteplads 5 3 1 0 2 44 45 -1
DDR 1958 Semi-finale 4 6 4 0 2 121 86 35
Vesttyskland 1961 Femteplads 5 6 4 0 2 92 78 14
Tjekkoslovakiet 1964 Syvendeplads 7 6 3 0 3 105 96 9
Sverige 1967 Andenpladsen 2 6 4 0 2 92 77 15
Frankrig 1970 Bronzekamp 4 6 3 0 3 103 116 -13
DDR 1974 Gruppespil 8 6 2 0 4 63 78 -15
Danmark 1978 Bronzekamp 4 6 4 1 1 114 101 13
Vesttyskland 1982 Bronzekamp 4 7 4 1 2 150 143 13
Schweiz 1986 Gruppespil 8 7 3 0 4 152 160 -8
Tjekkoslovakiet 1990 Ikke kvalificeret
Sverige 1993 Gruppespil 9 7 2 2 3 145 156 -11
Island 1995 Indledende gruppespil 17 5 2 0 3 126 117 9
Japan 1997 Ikke kvalificeret
Egypten 1999 1/8-finalerne 9 6 4 0 2 141 140 1
Frankrig 2001 Ikke kvalificeret
Portugal 2003 Gruppespil 9 7 4 0 3 201 193 8
Tunesien 2005 Indledende gruppespil 13 5 3 0 2 174 117 57
Tyskland 2007 Bronzekamp 3 10 7 0 3 316 283 33
Kroatien 2009 Bronzekamp 4 10 7 0 3 298 258 40
Sverige 2011 Andenpladsen 2 10 9 0 1 334 256 78
Spanien 2013 Andenpladsen 2 9 8 0 1 291 244 47
Qatar 2015 Kvartfinale 5 9 6 2 1 272 234 38
Frankrig 2017 1/8-finalerne 10 6 5 0 1 182 157 25
DanmarkTyskland 2019 Verdensmestre 1 10 10 0 0 317 223 94
Egypten 2021 Verdensmestre 1 9 8 1 0 304 227 77
PolenSverige 2023 Verdensmestre 1 9 8 1 0 308 226 82
KroatienDanmarkNorge 2025 Kvalificeret som med-værtsland
Tyskland 2027 Afventes
FrankrigTyskland 2029
DanmarkIslandNorge 2031 Kvalificeret som med-værtsland
I alt Deltaget i 25 ud af 30 VM 3 titler 174 115 8 51 4466 3832 634

Europamesterskaberne

[redigér | rediger kildetekst]
Dansk europamesterskabsoversigt
År Placering Rangering K V U T MÅ+ MÅ- MF
Portugal 1994 Fjerdepladsen 4 7 3 1 3 150 152 -2
Spanien 1996 Indledende gruppespil 12 6 0 0 6 132 158 -26
Italien 1998 Ikke kvalificeret
Kroatien 2000 Gruppespil 10 6 2 0 4 143 153 -10
Sverige 2002 Bronzekamp 3 8 6 1 1 212 189 23
Slovenien 2004 Bronzekamp 3 8 6 0 2 240 206 34
Schweiz 2006 Bronzekamp 3 8 5 1 2 253 233 20
Norge 2008 Europamestre 1 8 7 0 1 233 193 40
Østrig 2010 Kvartfinale 5 7 5 0 2 198 184 14
Serbien 2012 Europamestre 1 8 6 0 2 216 201 15
Danmark 2014 Andenpladsen 2 8 7 0 1 247 222 25
Polen 2016 Kvartfinale 6 7 4 1 2 195 180 15
Kroatien 2018 Bronzekamp 4 8 5 0 3 235 215 20
ØstrigNorgeSverige 2020 Indledende gruppespil 13 3 1 1 1 85 83 2
UngarnSlovakiet 2022 Bronzekamp 3 9 7 0 2 274 228 46
Tyskland 2024 Andenpladsen 2 9 7 0 2 281 233 48
DanmarkNorgeSverige 2026 Kvalificeret som med-værtsland
SpanienPortugalSchweiz 2028 Afventes
I alt Deltaget i 15 ud af 16 EM 2 titler 110 71 5 34 3094 2830 264

Landstrænere

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1938 har der været 18 trænere for herre-landsholdet (pr. 1. juli 2024). Aksel Pedersen var Danmarks første landstræner; han havde ansvaret for herrelandsholdet gennem 23 år (i perioden 1938-1961).

Oversigten er opdateret til og med 12. august 2024
Landsstræner Fra Til Oversigt Største bedrifter
K V U T Vindingsprocent %
Danmark Aksel Pedersen 1938 1961 130 53 3 74 40,77
Danmark Henry Larsen 1961 1962 22 10 1 11 45,45
Danmark Steen Waage Petersen 1962 1964 19 7 3 9 36,84
Danmark Gunnar Black Petersen 1964 1966 25 12 4 9 48,00
Danmark Bent Jakobsen 1966 1970 70 27 6 37 38,57 2. plads, sølvmedaljemodtager(e) VM i 1967 — 2. pladsen
Danmark Knud Knudsen 1970 17 6 3 8 35,29
Danmark John Bjørklund 1971 1972 22 8 2 12 36,36
Danmark Jørgen Gaarskjær 1972 1976 90 32 8 50 35,56
Danmark Leif Chr. Mikkelsen 1976 1987 281 125 21 135 44,48
Danmark Anders Dahl-Nielsen 1987 1992 133 64 17 52 48,12
Danmark Ole Andersen 1992 1993 28 18 2 8 64,29
Sverige Ulf Schefvert 1993 1997 125 59 13 53 47,20
Danmark Keld Nielsen 1997 1999 34 20 3 11 58,82
Danmark Leif Chr. Mikkelsen 1999 2000 26 14 2 10 53,85
Danmark Torben Winther 1. marts 2000 31. maj 2005 137 86 8 43 62,77 3 EM i 2002 — 3. pladsen
3 EM i 2004 — 3. pladsen
Danmark Ulrik Wilbek 1. juni 2005 30. juni 2014 228 155 14 59 67,98 3 EM i 2006 — 3. pladsen
3 EM i 2007 — 3. pladsen
1 EM i 2008 — Europamestre
2. plads, sølvmedaljemodtager(e) VM i 2011 — 2. pladsen
1 EM i 2012 — Europamestre
2. plads, sølvmedaljemodtager(e) VM i 2013 — 2. pladsen
2. plads, sølvmedaljemodtager(e) EM i 2014 — 2. pladsen
Island Gudmundur Gudmundsson 1. juli 2014 5. marts 2017 67 51 6 10 76,12 1 OL i 2016 — Olympiske mestre
Danmark Nikolaj Jacobsen 6. marts 2017 139 113 6 20 81,29 1 VM i 2019 — Verdensmestre
2. plads, sølvmedaljemodtager(e) OL i 2021 — 2. pladsen
1 VM i 2021 — Verdensmestre
3 EM i 2022 — 3. pladsen
1 VM i 2023 — Verdensmestre
2. plads, sølvmedaljemodtager(e) EM i 2024 — 2. pladsen
1 OL i 2024 — Olympiske mestre
Total 1.593 860 122 611 53,99

Trøje- og hovedsponsor

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedsponsor Trøjesponsor Buksesponsor Hotelsponsor
Norlys Puma SE Lidl Scandic Hotels

Følgende er en oversigt over afholdte kampe gennem de seneste 12 måneder, samt fremtidige planlagte kampe.

      Vundet       Uafgjort       Tabt       Kommende

Referenceliste

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Handball - Men's World Championship : all-time statistics (engelsk)
  2. ^ "Men's World Championship: Event statistics". The-Sports.org. Hentet 2013-01-27.
  3. ^ Dansk Håndbold, Landshold, danskhaandbold.dk, hentet 2. februar 2024
  4. ^ a b c Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2019 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  5. ^ a b c Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2021 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  6. ^ a b c Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2023 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  7. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Mens’s Olympic Games – Final round – 2016 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  8. ^ a b c Info Média Conseil, Handball – Mens’s Olympic Games – Final round – 2021 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  9. ^ a b c Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2008 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  10. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2012 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  11. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 1967 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  12. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2007 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  13. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2002 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  14. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2004 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  15. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2006 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  16. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2011 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  17. ^ a b Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship – Final Round – 2013 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  18. ^ "Danmark er verdensmester". TV2 Sport. 27. januar 2019. Hentet 17. januar 2022.
  19. ^ Danmarks Idrætsforbund, DanskHåndbold Medlemsudvikling, dif.dk, hentet 3. februar 2024
  20. ^ "Dansk håndbolds historie". Danmarks håndboldforbund. dhf.dk. 2008-04-15. Arkiveret fra originalen 13. juli 2012. Hentet 2012-05-10.
  21. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship 2005 – Home, the-sports.org, hentet 4. februar 2024
  22. ^ Info Média Conseil, Handball – Denmark – Results – 2007, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  23. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s World Championship – Final Round – 2011 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  24. ^ Info Média Conseil, Handball – Mens’s World Championship – Final Round – 2019 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  25. ^ Info Média Conseil, Handball – Mens’s World Championship – Final Round – 2021 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  26. ^ Info Média Conseil, Handball – Mens’s World Championship – Final Round – 2023 – Detailed results, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  27. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2022 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  28. ^ Info Média Conseil, Handball – Men’s European Championship 2024 – Home, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  29. ^ Info Média Conseil, Handball – Denmark. Denmark – Results 2022, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  30. ^ Info Média Conseil, Handball – Denmark. Denmark – Results 2024, the-sports. org, hentet 4. februar 2024
  31. ^ https://www.dr.dk/sporten/ol/landstraeneren-udtager-20-spillere-men-seks-skal-sorteres-fra-inden-ol
  32. ^ a b c https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-07-03-her-er-nikolaj-jacobsens-ol-trup
  33. ^ https://danskhaandbold.dk/nyheder/skadet-mads-hoxer-udgar-af-ol-truppen
  34. ^ https://www.flashscore.dk/nyheder/handbold-olympiske-lege-danske-handboldm-nd-knuser-argentina-i-sidste-ol-test/SUo6w757/
  35. ^ https://danskhaandbold.dk/nyheder/handboldherrerne-i-ol-gruppe-med-de-franske-vaerter
  36. ^ https://sport.tv2.dk/live/haandbold/2024-07-27-ol-haandbold-m-danmark-frankrig
  37. ^ https://www.dr.dk/sporten/ol/haandbold/live-danskerne-er-tidligt-ude-af-sengen-inden-nyt-haandboldbrag
  38. ^ https://www.fla.de/fl-arena/olympia-2024/73343/handboldherrer-besejrer-sverige-i-taet-ol-kvartfinale
  39. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-slaar-slovenien-efter-stort-drama-og-er-i-ol-finalen
  40. ^ https://www.dr.dk/sporten/ol/haandbold/danmark-smadrede-rekorden-den-stoerste-sejr-i-en-ol-finale
  41. ^ https://www.dr.dk/sporten/ol/haandbold/danmark-smadrede-rekorden-den-stoerste-sejr-i-en-ol-finale
  42. ^ a b c https://www.ihf.info/media-center/news/paris-2024-mens-all-star-team-revealed
  43. ^ https://sport.tv2.dk/haandbold/2024-07-03-her-er-nikolaj-jacobsens-ol-trup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Foregående: Årets sportsnavn
2008
Efterfølgende:
Mads Rasmussen og Rasmus Quist Lotte Friis