Spring til indhold

Maskebier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maskebier (Hylaeus)
Hylaeus sp.
Hylaeus sp.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenHymenoptera (Årevinger)
FamilieColletidae (Korttungebier)
SlægtHylaeus (Maskebier)
Hjælp til læsning af taksobokse

Maskebier (Hylaeus) er en stor (over 500 arter) slægt inden for bier i familien korttungebier (Colletidae).[1][2] Slægten er den eneste indenfor korttungebierne, der findes globalt, dens medlemmer forekommer på alle kontinenter undtagen Antarktis.[3] Almindeligvis er slægtens arter relativt ens med få forskelle imellem sig, og de repræsenterer kun en lille del af den samlede bipopulation.

Maskebier har en metode til fødeindsamling, der regnes for den mindst udviklede indenfor bierne. De samler ikke pollen udenpå kroppen, men i deres kro - de er krosamlere.[4]

Maskebier er små bier med en længde på mellem 4 og 8 millimeter. Kroppen savner længere behåring og er normalt sort (en del arter kan have rødbrune hår på dele af bagkroppen) og med hvide eller gule markeringer på ansigtet og benene, noget som gør at de let forveksles med små hvepse hos gedehamsene. Hannerne har normalt større markeringer end hunnerne. Maskebier savner en pollenkurv på benene (en såkaldt scopa), som majoriteten af andre bier har, og har heller ikke en børsteagtig behåring på maven til at samle pollen som bugsamlerbier har.[5] I stedet for samler de pollen og nektar indvortes i den del af maven som kaldes for kroen.[6]

Rederne bygges typisk i døde kviste eller plantestængler, eller andre tilsvarende små naturlige hulrum; i modsætning til at bygge eller udgrave egne reder som mange andre bier gør det.

Maskebier samler pollen i kroen, snarere end uden på kroppen, og bringer det op i sit bo, hvor det bliver brugt som larveføde. Ligesom hos de fleste korttungebier er næringen flydende og forseglet inde i en membranøs cellofanlignende beklædning af cellerne, som boet er inddelt i.

Nogle arter af 'maskebier er blevet forbundet med stærke dufte. Især europæiske arter som Hylaeus prosopis er kendetegnet ved at have en stærk "citronlignende" duft. Yderligere undersøgelser har tilskrevet denne duft til et stof genereret af mandibulære kirtler hos både hanner og hunner, sammensat af neral og geranial. Det antages, at dette stof bruges som et forsvarsstof og/eller et socialt feromon.[7]

Maskebierne i Europa har som oftest kun en generation per sæson.[8]

En lille hun af en maskebi (Hylaeus pictipes) observeret fouragere på løvstikke i Ohio.

Hunnen udnytter cylinderformede hulrum til at bygge sit bo i og foretrækker åbninger i træ såsom gamle larvegange, men kan også bygge bo i hule stængler, åbninger i sten, regnormegrave eller lignende.

Når der er fundet et passende forudlavet hul, beklædes dets vægge med et klart cellofanlignende sekret som bien udsondrer. Stoffet udskilles fra mandiblerne[9] og er vandtæt og forhindrer svampeangreb.[10] Det anvendes også til at bygge skillevægge, der deler hulrummet op i celler. Den inderste celle er den, der er længst væk fra redeindgangen og er kendetegnet ved en rund distal ende for at passe til hullet.[11]

Fødemassen, der placeres inde i cellerne er flydende, endda vandig i nogle tilfælde. Den fylder den nederste del af de vandtætte celler. Denne flydende tilstand skyldes en relativt lille mængde pollen i forhold til nektar, som er blevet samlet i kroen.[11][5]

Kost og fodring

[redigér | rediger kildetekst]

Hunnerne samler store mængder nektar til deres halvflydende forsyninger, og hannerne lever selv af nektar. Observationer tyder på, at maskebier er specialiserede med hensyn til den pollen, de indsamler, og de beklæder næsten udelukkende deres celler med pollen fra visse planter.[12]

Når maskebier udfører bevægelser for at føre pollen fra kroppen til munden, tager de kun pollen fra hovedet og forbenene, hvorimod pollen på andre dele af kroppen går tabt. Det menes, at den interne metode til at transportere pollen via kroen er et primitivt træk sammenlignet med skopal (pollenkurv) transport, som er typisk for andre bier.[5]

Det faktum at maskebier ikke har pollenkurve på benene som de fleste andre biarter, og i stedet transporterer pollen og nektar i deres kro,[13] giver anledning til et interessant spørgsmål om, hvorvidt arterne er effektive bestøvere eller ej, men deres relative betydning som bestøvere er ukendt.[14]

Maskebier betragtes som generalistarter, der samler pollen og nektar (fouragerer) på flere arter, men det er dokumenteret, at de hyppigt besøger specifikke planter inden for deres etablerede område.[15] De fouragerer med en høj besøgshastighed på mange arter af planter.[16]

Maskebierne bestøver planter, når de trænger deres hoveder ind i tragtformede blomster for at høste pollen og nektar. Dette resulterer i, at overskydende pollen samler sig på de fjerlignende hår omkring deres hoved og thorax, hvorefter de transporteres til andre blomster.[17] Deres måde at samle pollen pollen og nektar på resulterer i, at de ikke er i stand til at bære den samme mængde pollen som andre biarter.[18] Det er blevet observeret at de ikke altid kommer i kontakt med det hunlige støvfang, og i sådanne tilfælde får de ikke bestøvet blomsten.[19]

Slægten Hylaeus (maskebier) Fabricius, 1793 rummer 79 arter i Europa, hvoraf 19 arter forekommer i Danmark.[20]

  1. ^ Tan, Elaine (2020-04-01). "Bee Dichotomous Key". UC Santa Barbara: Cheadle Center for Biodiversity and Ecological Restoration (engelsk).
  2. ^ "Petition to List Two Species of Hawaiian Yellow-Faced Bees (Hylaeus Mana and Hylaeus Kuakea) as Endangered Species Under the U.S. Endangered Species Act" (PDF). The Xerces Society for Invertebrate Conservation. 2009. Hentet 2022-04-04.
  3. ^ Kayaalp, Pelin; Schwarz, Michael P.; Stevens, Mark I. (2013). "Rapid diversification in Australia and two dispersals out of Australia in the globally distributed bee genus, Hylaeus (Colletidae: Hylaeinae)". Molecular Phylogenetics and Evolution (engelsk). 66 (3): 668-678. doi:10.1016/j.ympev.2012.10.018. ISSN 1055-7903. PMID 23138101.
  4. ^ Linkowski, Cederberg, Nilsson: "Vilbin och fragmentering", Rapport från Svenska Vildbiprojektet vid ArtDatabanken, 2004, side 8 Arkiveret 9. oktober 2014 hos Wayback Machine Hentet 2014-10-08
  5. ^ a b c Michener, C.D. (2007). The Bees of the World (2nd udgave). Baltimore: Johns Hopkins University Press. s. 132. ISBN 978-0801885730.
  6. ^ Patiny, Sébastien, red. (2011). Evolution of Plant-Pollinator Relationships. Systematics Association Special Volume Series. Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/cbo9781139014113. ISBN 9781139014113.
  7. ^ Blum, Murray S.; Bohart, G. E. (1972-01-17). "Neral and Geranial: Identification in a Colletid Bee1". Annals of the Entomological Society of America (engelsk). 65 (1): 274-275. doi:10.1093/aesa/65.1.274. ISSN 1938-2901.
  8. ^ Müller, Krebs, Amiet: Bienen (tysk), Augsburg 1997. ISBN 3-89440-241-5
  9. ^ "INDEX", The Bees in Your Backyard, Princeton University Press, s. 279-287, 2016-12-31, doi:10.1515/9781400874156-011, ISBN 978-1-4008-7415-6, hentet 2021-02-04
  10. ^ "slem- och stinkbin" (svensk). Nationalencyklopedin. Hentet 2013-06-03.
  11. ^ a b Michener, Charles D. (1964). "Evolution of the Nests of Bees". American Zoologist. 4 (2): 227-239. doi:10.1093/icb/4.2.227. ISSN 0003-1569. JSTOR 3881295.
  12. ^ Scott, Virginia (1996). "Pollen Selection by Three Species of Hylaeus in Michigan (Hymenoptera: Colletidae)". Journal of the Kansas Entomological Society. 69 (4): 195-200. ISSN 0022-8567. JSTOR 25085717.
  13. ^ Michener, Charles D.; Howell V., Daly; Karl N., Magnacca (2003-07-01). "Hawaiian Hylaeus (Nesoprosopis) Bees (Hymenoptera: Apoidea)". Annals of the Entomological Society of America. 96 (4): 595-596. doi:10.1093/aesa/96.4.595a. ISSN 0013-8746.
  14. ^ BISCHOFF, MASCHA; CAMPBELL, DIANE R.; LORD, JANICE M.; ROBERTSON, ALASTAIR W. (2012-04-27). "The relative importance of solitary bees and syrphid flies as pollinators of two outcrossing plant species in the New Zealand alpine". Austral Ecology. 38 (2): 169-176. doi:10.1111/j.1442-9993.2012.02389.x. ISSN 1442-9985.
  15. ^ Krushelnycky, Paul D. (2014-02-14). "Evaluating the Interacting Influences of Pollination, Seed Predation, Invasive Species and Isolation on Reproductive Success in a Threatened Alpine Plant". PLOS ONE. 9 (2): e88948. Bibcode:2014PLoSO...988948K. doi:10.1371/journal.pone.0088948. ISSN 1932-6203. PMC 3925224. PMID 24551195.
  16. ^ Shay, Kimberly; Drake, Donald R.; Taylor, Andrew D.; Sahli, Heather F.; Euaparadorn, Melody; Akamine, Michelle; Imamura, Jennifer; Powless, Doug; Aldrich, Patrick (2016). "Alien Insects Dominate the Plant-Pollinator Network of a Hawaiian Coastal Ecosystem". Pacific Science. 70 (4): 409-429. doi:10.2984/70.4.2. ISSN 0030-8870. S2CID 89236553.
  17. ^ New, Tim R. (2011-06-07). "Eric Mader, Matthew Shepherd, Mace Vaughan, Scott Hoffman Black and Gretchen LeBuhn: attracting native pollinators. Protecting North America's bees and butterflies. The Xerces Society Guide". Journal of Insect Conservation. 15 (4): 611-612. doi:10.1007/s10841-011-9409-4. ISSN 1366-638X. S2CID 26272030.
  18. ^ Krushelnycky, Paul (2014). "Evaluating the interacting influences of pollination, seed predation, invasive species and isolation on reproductive success in a threatened alpine plant". PLOS ONE. 9 (2): e88948. Bibcode:2014PLoSO...988948K. doi:10.1371/journal.pone.0088948. PMC 3925224. PMID 24551195.
  19. ^ Junker, R; Bleil, R; Daehler, C; BlÜThgen, N (2010). "Intra-floral resource partitioning between endemic and invasive flower visitors: consequences for pollinator effectiveness". Ecological Entomology. 1 (35): 760-767. doi:10.1111/j.1365-2311.2010.01237.x. S2CID 86329368.
  20. ^ Arter i familien Korttungebier. Naturbasen. Hentet 5. februar 2023.