Artiklen

Alle ændringer

Martin Schongauer

Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 6. september 2009. Artiklen ændrede 567 tegn.

Martin Schongauer, ca. 1445-ca. 1491, tysk maler og kobberstikker, virksom i Colmar. Schongauer er bedst kendt for sine kobberstik, hvoraf 115 er bevaret, alle signeret med hans monogram med bogstaverne M og S. Schongauers mesterskab ligger i rendyrkningen af den sengotiske stregs udtrykskraft og følsomhed samt en usædvanlig formsans og inderlighed i udtrykket. Et kendt stik er Den hellige Antonius pines af dæmoner. Påvirket af nederlandsk kunst malede Schongauer bl.a. Madonna i rosenhaven (1473) i Martinskirche i Colmar.