Heterocyt, heterocyst, celle hos visse cyanobakterier, som kan binde luftens frie kvælstof. Det virksomme enzym, nitrogenase, fungerer kun ved meget lave iltspændinger, så heterocytter er tykvæggede og mangler bl.a. den iltdannende del af fotosyntesen. De er oftest gullige med et klart indhold og dannes ved kvælstofmangel i det omgivende miljø. Se også cyanobakterier og nitrogenfiksering.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet heterocyt kommer af hetero- og græsk kytos 'hulrum, celle'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.