Forstørret udsnit af bladet hos hørlilje (Phormium tenax). Bladoverfladen er beskyttet af en ca. 10 μm tyk kutikula, der er rødfarvet på billedet. Den tykke kutikula samt de mange taver viser tilpasning til et tørt voksested.
Kutikula er et beskyttende og/eller afstivende lag på ydersiden af mange forskellige organismer som leddyr, rundorme, svampe og planter. Det er dannet som sekretprodukt fra de yderste levende celler. Hos flere dyregrupper kan kutikulaen kun strækkes begrænset, og vækst kræver derfor regelmæssige hudskifter.
En kutikula er et beskyttende lag på planters overhud (epidermis), fortrinsvis på overjordiske dele som stængler og blade, men det forekommer også som et tyndt lag på den del af rødderne, der absorberer vand. Det består af kutin, der er polymerer af lipid, hvori der er indlejret voks. Tilsammen danner de en barriere mod angreb af mikroorganismer og insekter og nedsætter fordampning af vand.
Kutikulaen er tynd hos planter, der lever i et fugtigt miljø, fx vandplanter, og tyk hos planter, der er tilpasset tørre voksesteder (se xeromorfi). Kutikula er ofte dækket af et tyndt vokslag (epikutikulært voks), der effektivt beskytter mod fordampning og vandindtrængning, og som giver blade hos fx visse kålsorter et blådugget udseende og gør frugter, fx æbler, fedtede; hos vokspalme kan vokslaget blive op til 5 mm tykt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.