skeand

Skeand (Spatula clypeata). Hunnen øverst, hannen nederst.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Med sit mærkværdige skeformede næb er skeanden en af vores mest iøjnefaldende og specielle andefugle. Næbbet spiller en vigtig rolle, når skeanden skal finde føde, da det er tæt besat med fine hornlameller, som kan filtrere smådyr og plantefrø ud af søvandet og mudderet. I Vestdanmark er skeanden en fåtallig ynglefugl, men yngler bl.a. i Sneum Digesø, hvor den også kan opleves på træk om foråret og efteråret.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Skeanden er en 49-52 cm lang svømmeand med et stort, skeformet næb.

Faktaboks

Også kendt som

Spatula clypeata

Den har en cirkumpolar, men noget pletvis udbredelse i den tempererede zone. Skeanden er knyttet til næringsrige, lavvandede søer og vandhuller. Føden består af smådyr som dafnier, helt små snegle og muslinger, insektlarver samt plantefrø, som den sier fra vandet og bundmaterialet med det store, flade næb, der er tæt besat med fine hornlameller.

I Danmark blev ynglebestanden i 2019 anslået til omkring 450 par. De fleste danske ynglefugle overvintrer omkring Den Engelske Kanal. Omkring 5.000-10.000 skeænder passerer Danmark under trækket, og omkring 1.000 overvintrer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Fugle

Morten Frederiksen
Ph.d., dr.scient., professor, Aarhus Universitet