Tibetansk buddhisme er en retning inden for mahayana- og vajrayanabuddhismen, der blev udviklet i Tibet fra 700-tallet på baggrund af især indisk buddhisme. Den religiøse lærer, lamaen, har en fremtrædende position, hvorfor den tidligere fejlagtigt betegnedes lamaisme.
Religionen spiller en stor rolle i det tibetanske samfundsliv, men er siden Tibet blev indlemmet i Den Kinesiske Folkerepublik i 1951 blevet systematisk undertrykt. Dette er især gået ud over klostrene, hvis position som vigtige politiske og kulturelle institutioner, er underlagt streng statslig kontrol. Endvidere resulterede det i, at Tibets åndelige og politiske leder, den 14. Dalai Lama, flygtede til Indien i eksil i 1959. Tibets fem største traditioner indenfor tibetansk buddhisme har ligeledes oprettet klostre i eksil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.