Midtown
Midtown er et stort område på Manhattan i New York. Det kommercielle kerneområde regnes normalt som afgrænset af 40th Street i syd og 59th Street mod Central Park i nord, og af 3rd Avenue i øst og 9th Avenue i vest. Mange regner også hele området mellem floderne East River og Hudson River på begge sider af Manhattan, fra 30th Street og op til Central Park, som Midtown.
![](http://178.128.105.246/content-http-upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/New_York_Midtown_Skyline_at_night_-_Jan_2006_edit1.jpg/220px-New_York_Midtown_Skyline_at_night_-_Jan_2006_edit1.jpg)
Midtown er det travleste enkeltstående kommercielle område i USA, med størstedelen af New Yorks skyskrabere indenfor sine grænser. Mere end tre millioner mennesker arbejder dagligt i Midtown, og områder som 5th Avenue og Times Square har et betydeligt antal erhvervslejemål.
Kendte bygninger og institutioner i Midtown
redigér- Bank of America Tower
- Empire State Building
- Chrysler Building
- Rockefeller Center
- FNs hovedkvarter
- Trump Tower
- Grand Central Terminal
- New York Public Library
- Museum of Modern Art
- Carnegie Hall
- Saint Patrick's Cathedral
Eksterne links
redigér- Midtown Manhattan Directory Arkiveret 16. maj 2017 hos Wayback Machine
- Midtown Manhattan Panoramas