Spring til indhold

Pierre d'Ailly

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Pierre d'Ailly
Personlig information
Født1350 Rediger på Wikidata
Compiègne, Frankrig Rediger på Wikidata
Død9. august 1420
Avignon, Frankrig Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFaculté de théologie catholique de Paris Rediger på Wikidata
Elev afJohannes de Quercu, Guillelmus Carnificis Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, professor, teolog, astrolog, kartograf, katolsk præst, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeFilosofi Rediger på Wikidata
Deltog iPisakoncilet,
16. økumeniske koncil Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverParis Universitet Rediger på Wikidata
EleverJean Gerson, Nicolas de Clamanges Rediger på Wikidata
Kendte værkerImago mundi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pierre d'Ailly eller Petrus Aliacensis, Petrus de Alliaco (født ca. 1350 i Compiègne, død 9. august 1420 i Avignon) var en fransk teolog, filosof og kardinal.

Gennem sin Imago mundi (se Mappa mundi)[1], hvor han plæderede for muligheden for at nå Indien vestfra, blev han den som fik Christoffer Columbus til at foretage sin epokegørende rejse. Endvidere var det ved hjælp af d'Aillys beregninger og reformforslag at Gregor 13. i 1582 kunne indføre den kalender, som vi nu kalder den gregorianske kalender.

Pierre d'Ailly studerede ved universitetet i Paris, hvor han i 1375 med sin kommentar til Peter Lombarderens Sententiae bidrog til at styrke nominalismen. 1380 tog han doktorseksamen i teologi, og var derefter meget produktiv som forfatter. Han forfægtede den idé at præster har fået deres bemyndigelse fra Kristus og ikke fra paven samt bestred pavens ufejlbarhed[2].

1389 blev han kansler for universitetet og kongens skriftefader, hvorfor han kunne introducere den nyinstallerede modpave Benedikt XIII for det franske hof. 1395 udnævnte modpaven ham til biskop af Le Puy og to år senere i Cambrai. Modpave Johannes XXIII udnævnte ham 1411 til kardinalpræst af San Crisogono i Trastevere, hvorfor han året efter fik sin tjeneste forlagt til Rom. Mere korrekt kaldes han derfor for pseudokardinal, eftersom han ikke var blevet udnævnt af den retmæssige pave. Han udnævntes til sidst til legat i Avignon, hvor han siden døde.

d'Aillys værk

[redigér | rediger kildetekst]

Sin berømmelse inden for kirken har d'Ailly fået gennem sin betydning ved det store skisma, og den fremtrædende rolle han spillede ved de mange konciler i sit virksomme liv: koncilerne i Aix, Pisa, Rom, samt konciliet i Konstanz som det var d'Ailly der lod indkalde. Han var en fortaler for konciliarisme, hvor koncilets autoritet skulle være over pavens – komplikationerne med at der fandtes tre paver skulle således kunne løses ved at kardinalerne udnævnte Martin V til ny pave og overtalte de tre rivaler til at abdicere. Det var tæt ved at d'Ailly selv var blevet valgt til pave i Konstanz, men de italienske, tyske og engelske deltagere gik ikke med til dette. Som lærer havde han flere elever, for eksempel Johannes Gerson og Nikolaus af Clemanges.

Man har forkastet d'Aillys teologiske idéer, men i samtiden var han ganske indflydelsesrig. Han var påvirket af William af Ockham og fortaler for nominalismen og mente at Guds eksistens ikke kan bevises med sanserne, samt at moralen kommer af loven, hvormed han brød med doktrinen om naturretten. Hans idéer blev dog i en vis udstrækning antaget af lutheranerne.

Det er først og fremmest Christoffer Columbus som har bevaret d'Aillys navn for efterverdenen, idet han studerede Imago mundi, en bog i astronomi og geografi, inden han begav sig til Amerika. Columbus' eksemplar, som findes bevaret i Sevilla, indeholder endog kommentarer i marginen.

  1. ^ Betegnelsen Mappa mundi "Imago Mundi" ("Billede af verden") brugtes om en måde at fremstille verden på i middelalderlige verdenskort; generelt: Imago mundi (tysk) og specielt om d'Aillys Imago mundi (fransk) – Se også Mappa mundi (tysk).
  2. ^ Pavens ufejlbarhed blev også diskuteret i middelalderen; som dogme først fastslået 1870 – Se Papal infallibility (engelsk)