Spring til indhold

Renault

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Renault (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Renault)
Renault
november 2022
Virksomhedsinformation
SelskabsformSA nationale à conseil d'administration[1] Rediger på Wikidata
BrancherActivités des sociétés holding[2], bilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt24. december 1898 Rediger på Wikidata
GrundlæggereLouis Renault
Marcel Renault
Fernand Renault Rediger på Wikidata
EtableringsstedBoulogne-Billancourt, Frankrig Rediger på Wikidata
HovedsædeBoulogne-Billancourt, Frankrig Rediger på Wikidata
Virksom i
Verdensplan Rediger på Wikidata
ProdukterBil, Let erhvervskøretøj, lastbil Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningEUR 52 mia. (2023) Rediger på Wikidata
ResultatEUR 2 mia. (2023) Rediger på Wikidata
AktiverEUR 118 mia. (2022) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
170.158 (2020) Rediger på Wikidata
EjereNissan Motor
Daimler AG
Den franske stat Rediger på Wikidata
DatterselskaberSofasa
Ampère
Renault–Nissan Alliance
Revoz
Somaca
Oyak-Renault
Société bretonne de fonderie et de mécanique
Saviem
VAZ
RCI Banque
Alpine
Automobile Dacia
Renault Argentina
Française de mécanique
Reagroup med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesfr/441639465 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Renault S.A. (EuronextRNO ) er en fransk bilproducent grundlagt d. 24. dec.1898 af Louis Renault og senere i 1899 sammen med brødrene Marcel & Fernand. De havde tidligt særdeles gode resultater i motorsport. Senere omkring 1905 blev første store kommercielle succes leverancen af hyrevogne til Paris og flere andre hovedstæder. Herunder også København allerede i 1908. Senere under 1. verdenskrig var 1300 af disse Renault-hyrevogne med til at fragte mere end 6000 franske soldater til fronten ved Marnefloden. Dette slag mod Tyskland blev vundet udelukkende som flg. af, at det lykkedes at mobiliserer så mange franske soldater til fronten så hurtigt. Renault-hyrevognen blev derfor hurtigt omdøbt til "Marne-taxi".Under 1. verdenskrig konstruerede Louis Renault også verdens første tank med drejelig kanon-hoved - kaldet FT-17. Under krigen var Renault-fabrikkerne samtidig storleverendør til det franske militær af kanon & patron-hylstre. Louis Renault blev derfor ved krigens afslutning tildelt den fornemmeste militære æresbevisning - Légion d'honneur - stiftet i 1802 af Napoleon Bonaparte.

I dag drives mærket Renault gennem en alliance med Nissan Motor - hvor Renault har en betydelig aktieandel i Nissan, og Nissan har samtidig en betydelig aktieandel i Renault. Renault ejer også den rumænske bilfabrikant Automobile Dacia, der fungerer som Renaults lavpris mærke. Koncernens tidligere lastbilsdivision blev i 2001 frasolgt til AB Volvo, hvor den i dag drives under navnet Renault Trucks. Senest i 2012 har Renault sammen med Nissan opkøbt selskabet AutoVAZ, som står bag russisiske Lada. Renault-Nissan var ved begyndelsen af 2021 verdens tredjestørste bilfabrikant.[3]

Renault er også kendt for sin rolle i motorsport og dens succes i årenes løb i rally -Første forkæmper for WRC- og Formel 1 -tolv motor constructor mesterskaber og elleve førerens championships- og leverandøren af Formula E el-racerbiler.

Under første verdenskrig producerede Renault-fabrikkerne også våben, ammunition, motorer og frem for alt den lette kampvogn FT17. Efter krigen lancerede de en række forskellige modeller, i modsætning til landsmanden Citroën, som primært koncentrerede sig om én enkelt model ad gangen.

I mellemkrigstiden begyndte de også at fremstille blandt andet jernbanemateriel. Louis Renault fortsatte ved roret og styrede sin virksomhed med et jerngreb.

Under anden verdenskrig blev Renault-fabrikkerne - som så mange andre producerende virksomheder - overtaget af den tyske værnemagt - mens Louis Renault med familie var bortrejst til USA, med henblik på at få foretræde i det Hvide hus i Washington - for at bede Amerikanerne om hjælp til flere våben til det franske militær. Da Renault-fabrikkerne var blevet besat af værnemagten og derfor producerede krigs-materiel, blev fabrikkerne senere i 1943 bombet af det britiske RAF. Efter befrielsen blev Louis Renault mærkværdigt nok arresteret, og anklaget for landsforræderi. Dette til trods for at han ikke havde haft den reelle ledelse af sin virksomhed der jo var besat. I øvrigt led Renault af tiltagende svagt helbred. Han døde stærkt afkræftet efter taturering i fængslet, før han nåede at blive stillet for en domstol. Renault-familien har senere flere gange - uden held - forsøgt at få Louis Renaults navn renset. Senest ved at børnebørnene har haft rejst en retssag mod den franske stat for udokumenteret konfiskering af Louis Renaults virksomhed.

Virksomheden blev frataget Renault-familien og nationaliseret samtidig med en del anden fransk industri i januar 1945. Men i modsætning til de fleste andre af disse, der senere fik mulighed for at få belyst sagerne ved domstolene - fastholdte den franske stat ejerskabet af Renault - uden at efterkommerne til Louis Renault fik nogen mulighed for at få den i deres øjne særdeles uberettigede nationalisering ophævet. Renault familien har aldrig senere fået nogen form for kompensation af den franske stat. Dog beholdte Renault-familien rettighederne til Louis Renaults mere end 1000 patenterede opfindelser.

I 1946 introduceredes 4CV, en kompakt lille fire-dørs bil med vandkølet hækmotor. Den blev konkurrent til den tyske VW-boble og den britiske Morris Minor og solgte frem til 1961 mere end 1.1 mio. eksemplarer. Firmaet reklamerede bl.a. ved at satse på deltagelse i Le Mans og Monte Carlo Rallyet.

1950'ernes største succes var utvivlsomt - Renault Dauphine (1956), samt senere modellerne R4 (1961) og R8/10 (1962) og R16 (1965). Sidstnævnte bekræftede fabrikkens evner til nyudvikling, idet 16'eren var den første "hatchback"-model i mellemklasse-segmentet. 1970' ernes helt store hit var Renault R5 (1972). Én kompakt lille bil med en kørselsøkonomi, der appellerede til publikum verden over under den første store energikrise. I løbet af dette årti indgik Renault – med vekslende held – teknisk og/eller kommercielt samarbejde med andre bilproducenter som Peugeot, Volvo og AMC.

Krise i 80'erne

[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 1980'erne var Renault-koncernen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Ingen nyheder havde for alvor løftet arven efter tidligere publikumsfavoritter, og samtidig fik nye modeller med rette ry for svigtende kvalitet, holdbarhed og sikkerhed. Regeringen greb ind i den fortsat statsejede virksomhed og indsatte Georges Besse som ansvarlig direktør. Med ham i spidsen for en ny ledelse blev der skåret kraftigt ned på arbejdsstyrken, og Renault trak sig stort set ud af motorsport, inkl. Formel 1. Terrororganisationen Action Directe myrdede Besse i november 1986, men hans afløser fastholdt den hårde linje og i slutningen af 1987 syntes økonomien stabiliseret.

Genoplivning og privatisering

[redigér | rediger kildetekst]

I 1990'erne præsenterede Renault adskillige succes-modeller. Clio, som erstattede R5'eren, den innovative Twingo, Mégane, Laguna og familiebilen Scenic. Oveni vendte Renault tilbage til motorbanen og vandt Formel 1-VM i '92, '93, '96 og '97 (med Williams) samt i '95 (med Benetton).

I 1996 solgte den franske stat de fleste af sine aktier i koncernen, mens Renault på sin side har aktier i andre selskaber, bl.a. Nissan og Volvo.

Årets Bil i Europa

[redigér | rediger kildetekst]

Mange andre Renault-modeller fik enten anden eller tredje rang i konkurrencen :

Årets Bil i Eurasia 'Autobest'

[redigér | rediger kildetekst]

Årets Bil i Irland

[redigér | rediger kildetekst]

Årets Bil i Spanien

[redigér | rediger kildetekst]

(*) : Citroën Xantia ex aequo i 1994

Aktuelle modeller

[redigér | rediger kildetekst]
  • Zoe (2012) : Elbil
  • Twizy (2012) : Elbil
  • Twingo III (2014), 'City' Årets Bil i Storbritannien 2015[7]
  • Clio IV (2012)
  • Mégane IV (2017)
  • Captur (2013)
  • Kadjar (2015)
  • Scénic IV (2017)
  • Grand Scénic IV (2017)
  • Talisman ( 2016)
  • Espace V (2015)
  • Kangoo II (2007)
  • Trafic (2014)
  • Master III (2010)

Strejker og uro

[redigér | rediger kildetekst]

Konstante strejker og anden arbejdsuro prægede virksomheden i flere årtier. Blandt andet var fabrikkens arbejdere på Renault-Billancourt meget aktive i 1968-opstandene.

Renault-modeller

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Liste over verdens største bilfabrikanter
  4. ^ "Car of the Year Winners, 1983 AMC Renault Alliance". Arkiveret fra originalen 27. december 2014. Hentet 10. januar 2015.
  5. ^ Dacia Logan named "Car of the Year" Autobest 2005 i Rusland, Polen etc.
  6. ^ "Renault/Dacia Duster takes top 'Autobest 2011' award and is the "2011 Residual Value Champion" in Germany (SUV class)". Renault. 2011-02-24. Hentet 2014-11-29.
  7. ^ a b "Renault Twingo was named UK 'City Car Of The Year' for 2015". ukcoty.co.uk. UK COTY. 2015. Hentet 10. marts 2015. 'small, cute, nicely packaged and interesting' (Tom Ford), 'full of neat design touches that elevate this car above the competition' (Guy Bird) and 'the most fun and funky car in its class' (Paul Hudson)