Spring til indhold

Supercelle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En supercelle. Mens mange almindelige tordenvejr ligner hinanden, kan superceller kan skelnes ved deres store rotation.
En supercelles struktur. Tornadoens ses omtrent i midten nederst og har en rød spiral over. (se evt. tekst nederst i figuren)

En supercelle er et tordenvejr karakteriseret ved tilstedeværelsen af en mesocyklon: En dyb, vedholdende roterende opadgående vind.[1] Af denne grund omtales disse storme nogle gange som roterende tordenvejr.[2] Af de fire klassifikationer af tordenvejr (supercelle, bygelinje, flercellet, and enkelt cellet), er superceller den sjældnest forekommende og har potentiale til at blive den mest alvorlige. Superceller er ofte isolerede fra andre tordenvejr og kan dominere det lokale vejr op til 32 km væk. Superceller har tendens til at vare 2–4 timer.

Under supercellen følger en større eller mindre tornado med.

Superceller hænder af og til i Danmark.[3]

  1. ^ Glickman, Todd S., red. (2000). Glossary of Meteorology (2nd udgave). American Meteorological Society. ISBN 978-1-878220-34-9.
  2. ^ ON THE MESOCYCLONE "DRY INTRUSION" AND TORNADOGENESIS, Archived at: Arkiveret 2013-07-30 hos Wayback Machine, Leslie R. Lemon
  3. ^ 15. november 2021, dmi.dk: Da et sjældent vejrfænomen ”blæste forbi” Vordingborg Citat: "...Hvad Kim og hans kone var vidner til den morgen var med al sandsynlighed et af de mest voldsomme og destruktive vejrsystemer der findes: en tornado!...Analysen viste, at der var tale om en supercelle, og meteorologernes konklusion var entydig. Det var en tornado, som Kim og Hanne oplevede den morgen, torsdag den 21. oktober – dog af mindre skala end de velkendte tornadoer, der ofte raserer i USA...Ud fra de skader som Kim og hans kone kan berette om, og de billeder som er offentliggjort, er der med stor sandsynlighed tale om en F1 eller F2 tornado...", backup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]