Spring til indhold

Hammersmith & City line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hammersmith & City
Overblik
TypeDelvis under jorden
SystemLondon Underground
Antal stationer29
Passagertal114,6 millioner (2011-12)[a][1]
Farve på kortLaksefarvet/lyserød
Websitetfl.gov.uk
Drift
ÅbnetInfrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1902, vist som en separat bane på netværkskortet fr 1990.
Depot(er)Hammersmith[2]
Rullende materielS7-materiel (7 vogne pr. togsæt)
Teknisk
Strækningslængde25,5 km[3]
Sporvidde1435 mm
Transport for Londons jernbaner
London Underground
Bakerloo
Central
Circle
District
Hammersmith & City
Jubilee
Metropolitan
Northern
Piccadilly
Victoria
Waterloo & City
Andre baner
Docklands Light Railway
Tramlink
Overground
TfL Rail

Hammersmith & City line er en del af London Underground, farvet en laksefarvet nuance af lyserød (salmon pink) på netværkskortet. Den forbinder Hammersmith i vest med Barking i øst ved at køre gennem den nordlige del af det centrale London. Den var tidligere en del af Metropolitan line, og omfatter den ældste underjordiske jernbane i verden, strækningen mellem Paddington og Farringdon, der åbnede d. 10. januar 1863. Den oprindelige Hammersmith & City line åbnede 13. juni 1864, på trods af selve Hammersmith station flyttede til en anden lokalitet i 1868.

Siden december 2009 er ruten mellem Hammersmith og Edgware Road også blevet betjent af Circle line-tog, hvorved der ikke længere er nogen stationer, der udelukkende betjenes af Hammersmith & City line.

Hammersmith & City line er i øjeblikket den syvende mest benyttede af de 10 baner, set på passagertal. Ud af de 29 stationer banen betjener, er 10 Hammersmith & City line-perroner helt eller delvist underjordiske, alle i cut-and-cover-tunneller, mens perronerne på Paddington, Edgware Road, Farringdon, Barbican og Whitechapel ligger i afgravninger eller i banegårdshal, men under gadeniveau. Mellem Hammersmith og et punkt mellem Ladbroke Grove og Westbourne Park Stationer er banen en højbane, bygget på murstensviadukter.

Metropolitan Railway (1863-1933)

[redigér | rediger kildetekst]

Hammersmith and City Railway (H&CR) åbnede i 1864, som en 5 km lang højbane, i høj grad bygget på murstensbuer og broer mellem Hammersmith og Westbourne Park, der blev betjent af både Metropolitan Railway og Great Western Railway. Strækningen mellem Paddington og Farringdon, verdens første underjordiske jernbane, var åbnet det forgående år, i 1863.[4] Aldgate blev nået i 1876, og banen blev elektrificeret i 1906.[5] Banen blev trafikeret med fælles materiel indtil Metropolitan Railway blev en del af London Underground i 1934, og banen blev en gren på Metropolitan line.

London Transport (1933–88)

[redigér | rediger kildetekst]

District line var overbelastet øst for Whitechapel på banen til Barking, så fra 1936 blev nogle Metropolitan Hammersmith & City line-tog forlænget til Barking,[6] forlænget fra East London line. I to år fra 1939 blev 8-vognstogene på Uxbridge-banen forlænget fra Aldgate, men dette skabte driftsproblemer, og fra 1941 var Barking igen betjent af Hammersmith & City-tog.[7] I november 1939 ophørte de gennemkørende tog til East London line via St Mary's-kurven.[6]

Det fælles Met&GW-materiel på Hammersmith & City line, tilbage fra 1905, blev fra 1937 erstattet med O-materiel, der oprindeligt blev kørt i 4- og 6-vogns opstillinger.[7] Togene var dog udelukkende sammensat af motorvogne, og dette gav et problem med strømforsyningen, så bivogne blev tilføjet fra 1938.[8] I 1968 blev bestilt 35 seks-vogns tog for at erstatte dette materiel. Disse blev udgjort af to enheder med et førerhus i motorvognen i kun den ene ende, og blev normalt kørt som tre par. Disse tog blev betegnet C69-materiel.[9]

Rebranding (1988-)

[redigér | rediger kildetekst]

Banen har været vist separat på netværkskort siden 1988, selvom den i årene optil som regel også blev drevet som en separat bane, med strækningerne, der ikke blev trafikeret af regulære Metropolitan line-tog (fra Hammersmith til Baker Street og fra Liverpool Street til Barking), som ikke blev vist på de primære kort over Metropolitan line. Denne bane benyttede ogs C-materiel frem for A-materiellet, der blev benyttet på Metropolitan lines hovedstrækning.

Fordi rutens navneskift til Hammersmith & City line er relativ ny, er der mange stationer med flisebeklædning eller emaljekort, der stadig viser, at de betjenes af Metropolitan line, fx Bromley-by-Bow Station, der deles mellem H&C og District line.

Teknisk information

[redigér | rediger kildetekst]

Alle Hammersmith & City line-tog er i det karakteristiske London Underground-design i red, white og blue og er af den største af de to størrelser tog, der benyttes i netværket. Disse 6-vognstogsæt omfatter C-materiel, der blev introduceret 1969–70, med en yderlig levering i 1978. Banen deler denne vognpark med Circle og District (Wimbledon-Edgware Road-grenen) lines.

LUL har udtalt, at disse 40-årige tog er "i en stigende ringe tilstand",[10] og de erstattes med nyt 7-vogns S7-materiel med air-condition from Bombardier Transportation,[11] med levering planlagt at være fuldendt ved slutningen af 2014. I kombination med nye signaler (se nedenfor), forventes dette at øge rutens kapacitet på op til 65%.[12]

For at kunne håndtere disse længere tog (117 m i forhold til C-materiellets 93 m), bliver stationernes perroner i øjeblikket forlænget.[11]

De første S7-tog begyndte passagerbetjening på Hammersmith & City line den 6. juli 2012, som en shuttleforbindelse mellem Hammersmith og Moorgate.[13]

Der er et depot, Hammersmith,kort 30 nær Hammersmith Station. Dette depot kan dog kun håndtere mindre reparationer, og andre arbejder foregår på Neasden Depot. Der er også sidespor på Barking, Farringdon og nær High Street Kensington (kaldet Triangle Sidings), hvor opstablede tog overnatter. Tog opstabledes også på Lillie Bridge Depot.[2]kort 31

LUL forventes at indgå kontrakt i 2012 om anlæg af et enkelt signalkontrolcenter for hele netværket under overfladen (Circle, District, Metropolitan og Hammersmith & City lines). Nogle af de eksisterende signaler daterer fra før 2. verdenskrig og er blevet upålidelige, og det er svært at få reservedele. Et nyt system installeres med Automatic Train Operation (ATO), som forventes at være i fuldstændig drift i 2018,[12] hvilket øger kapaciteten i den centrale del fra 27 tog pr. time til 32 tog pr. time.[10]

Geografisk layout for Hammersmith & City line
Geografisk layout for Hammersmith & City line

Der er mellemliggende stationer på banen, hvor tog kan ende. Ved normal drift er disse Edgware Road, Baker Street, King's Cross og Moorgate. Yderligere kan Liverpool Street, Aldgate East, Bromley-by-Bow, West Ham, Plaistow og East Ham blive benyttet.

Hammersmith & City line
Hammersmith
Hammersmith depot
Goldhawk Road
Shepherd's Bush (H&C) Første grund (1864-1914)
Shepherd's Bush Market (Shepherd's Bush indtil 2008)
Wood Lane (1908-1959) kaldet White City efter 1947
Central line
Wood Lane åbnet 2008
Latimer Road
Ladbroke Grove
Great Western Main Line
Westbourne Park
Crossrail
Royal Oak
Paddington (Circle, H&C) National Rail
Paddington (Circle/District) National Rail
Edgware Road
Metropolitan line
Baker Street
Metropolitan line
Great Portland Street
Euston Square (National RailEuston)
King's Cross St. Pancras National Rail
Thameslink
Farringdon National Rail
Thameslink
Barbican
Moorgate National Rail
Liverpool Street National Rail
Circle line
Aldgate (Circle/Metropolitan)
District line
Aldgate East
East London line (Overground )
Whitechapel London Overground
East London line (Overground)
Stepney Green
Crossrail
Central line
Mile End
Central line
LTS Line (til London Fenchurch Street)
Bow Road (Docklands Light Railway Bow Church)
Bromley-by-Bow
West Ham National Rail
Plaistow
Upton Park
East Ham
Gospel Oak to Barking Line
Barking London Overground National Rail
District line fortsætter
Hammersmith & City line tog på Wood Lane.

sorteret fra vest mod øst

Station Billede Åbnede Yderligerel information
Hammersmith Handicapped/disabled access 1. december 1868 Oprindelig station på en anden grund åbnede 13. juni 1864kort 1
Goldhawk Road 1. april 1914 kort 2
Shepherd's Bush Market 1. april 1914 Åbnet som Shepherd's Bush den 13. juni 1864. Navn ændret den 12. oktober 2008. kort 3
Wood Lane Handicapped/disabled access 12. oktober 2008 Skift for Central lineWhite City (fysisk separate stationer omtrent 300 m adskilt) kort 4
Latimer Road 16. december 1868 kort 5
Ladbroke Grove 13. juni 1864 Oprindeligt kaldet Notting Hill. Omdøbt til Notting Hill & Ladbroke Grove i 1880. Omdøbt til Ladbroke Grove (North Kensington) den 1. juni 1919. Nuværende navn er fra 1938kort 6
Westbourne Park 1. februar 1866 kort 7
Royal Oak 30. oktober 1871 kort 8
Paddington National Rail (Airport interchange Tog til Heathrow) 1. december 1913 kort 9
Edgware Road 1. oktober 1863 kort 10
Baker Street 10. januar 1863 kort 11
Great Portland Street 10. januar 1863 Oprindeligt Portland Roadkort 12
Euston Square (National Rail Euston) 1863 Oprindeligt Gower Streetkort 13
King's Cross St Pancras Handicapped/disabled access National Rail (Airport interchange Tog til Gatwick og Luton) 1863 kort 14
Farringdon National Rail (Airport interchange Tog til Gatwick og Luton) 10. januar 1863 kort 15
Barbican 1865 Åbnet som Aldersgate Street. Omdøbt Aldersgate i 1910. Omdøbt Aldersgate and Barbican i 1923. Nuværende navn er fra 1968kort 16
Moorgate National Rail 1865 kort 17
Liverpool Street National Rail (Airport interchange Tog til Stansted) 12. juli 1875 Åbnet som Bishopsgate. Omdøbt 1. november 1909kort 18
Aldgate East 6. oktober 1884 kort 19
Whitechapel 6. oktober 1884 kort 20
Stepney Green 1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 21
Mile End 1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 22
Bow Road 1902 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 23
Bromley-by-Bow 1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 24
West Ham Handicapped/disabled access National Rail 1. februar 1901 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 25
Plaistow 1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 26
Upton Park 1877 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 27
East Ham Handicapped/disabled access 1858 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 28
Barking National Rail Handicapped/disabled access 1854 Metropolitan line-betjening begyndte i 1936kort 29

Ændringer i december 2009

[redigér | rediger kildetekst]

Mellem Hammersmith og Edgware Road blev betjeningen suppleret af Circle line-tog fra 13. december 2009, da ruten blev ændret fra sin tidligere orbitalrute. Dette var for at få færre forsinkelser, da forsinkelser på et Circle line tog (i orbitalruten) ville skabe forsinkelser på alle de efterfølgende tog. LUL hævdede, at med endestation på Edgware Road ville man undgå dette.

Hammersmith & City line fortsætter med at køre som separat enhed med tog til Barking og Plaistow i øst. Der er nu fire minutter mellem togene mellem Hammersmith og Edgware Road, hvor der tidligere var syv minutter,[14] og med ændringen er der nu 12 tog per time i myldretiden på denne strækning, det dobbelte af den tidligere frekvens.

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Passagertal for Circle og Hammersmith & City lines samlet
  1. ^ "Performance: LU Performance Data Almanac". Transport for London. 2011-2012. Hentet 17. januar 2013.
  2. ^ a b "London Underground Key Facts". Transport for London. Hentet 21. maj 2008.
  3. ^ "Hammersmith & City line: Key Facts". Transport for London. Hentet 28. november 2012.
  4. ^ Green 1987, s. 5-6.
  5. ^ Green 1987, s. 11.
  6. ^ a b Rose 2007.
  7. ^ a b Horne 2003, s. 65.
  8. ^ Bruce 1983, s. 93.
  9. ^ Bruce 1983, s. 114-115.
  10. ^ a b Waboso, David (december 2010). "Transforming the tube". Modern Railways. London. s. 42-45.
  11. ^ a b "'S' stock making its mark". Modern Railways. London. december 2010. s. 46.
  12. ^ a b "Tube upgrade plan timeline" (PDF). Transport for London. februar 2011.
  13. ^ John Bull and George Moore (9. juli 2012). "In Pictures: The S7 Stock In Passenger Service". London Reconnections. Hentet 16. juli 2012.
  14. ^ "Circle line victory". London Borough of Hammersmith & Fulham. Arkiveret fra originalen 23. september 2009. Hentet 2009-05-20.

Yderligere litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]