Spring til indhold

Klerkegade

Koordinater: 55°41′11″N 12°35′06″Ø / 55.6865°N 12.5851°Ø / 55.6865; 12.5851
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klerkegade set fra Rigensgade.

Klerkegade er en gade i Indre By i København. Gaden går fra Borgergade til Rigensgade og krydser Adelgade og Kronprinsessegade undervejs.

Klerkegade stammer fra planerne fra 1649 for Ny-København, der store område der blev inddraget i den befæstede by, da den gamle Østervold langs nuværende Gothersgade blev revet ned og erstattet af en ny langs Øster Voldgade. Ifølge planen skulle gaderne i området opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og de øverste rangklasser.[1] "Klerk" betød dengang en person tilhørende præstestanden,[2] og gadenavnet Klerkegade skal således ses i forbindelse med de tilstødende Adelgade og Borgergade.

Den sydlige side af gaden blev påvirket af saneringen af Adelgade og Borgergade i 1940'erne og 1950'erne. Et lovtillæg fra 1939 om ekspropriation gjorde det omsider muligt at virkeliggøre en forbedring. Standarden var efter tidens mål forfærdelig, med retirader og affaldsspande i baggårdene, og et byggeri præget af små kamre og vakkelvorne trapper. Nedrivningen begyndte i 1942. [3]

På strækningen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade er det nederste stykke af nedløbsrørene formet som ansigter.[4] De stammer fra omkring 1850, da ejendommene opførtes.[5]

Kendte bygninger og beboere

[redigér | rediger kildetekst]
Frimurerlogen i nr. 2 i 1881.

Nr. 2 blev bygget for Den Danske Frimurerorden mellem 1867 og 1869 efter tegninger af Vilhelm Tvede. Bygningen blev erstattet af Stamhuset på Blegdamsvej i 1927. En periode i 1930'erne husede bygningen Palæbiografen. I 1972-1974 ombyggede Helge Bonnesen bygningen til dens brug for Københavns Universitets Musikvidenskabeligt Institut.[6] Staten solgte i 2015 bygningen til ejendomsselskabet Domis, som efterfølgende ombyggede den til ejerlejligheder.[7]

Nr. 10 blev bygget på samme tid og af samme arkitekt for en anden filantropisk orden, Kjæden, der var blevet grundlagt af tidligere medlemmer af frimurerordenen tilbage i 1776. Bygningen blev udvidet i 1876 og igen i 1883.[8]

Den Wintherfeldtske Stiftelse blev bygget af fonden Trøstens Bolig for at skaffe betalelige boliger til trængende enker. Den 19 fag lange bygninger blev opført i to omgange med de 13 østlige fag i 1838 og de seks vestlige fag i 1846-1847. Den blev fredet i 1978.[9] Samtidig med udvidelsen opførtes en fireetages bygning tegnet af Johann Heinrich Lütthans for en anden fond, Den Treschowske Stiftelse.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Adelgade". Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2014. Hentet 2014-10-13.
  2. ^ klerk — Den Danske Ordbog
  3. ^ https://books.google.co.uk/books?id=JgK_1L8UtEAC&pg=PA322&dq=b%C3%BChlmann+westh+udtryk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjCoPGijaDOAhXKWSwKHdqwAb4Q6wEIJzAB#v=onepage&q=b%C3%BChlmann%20westh%20udtryk&f=false (s. 223-4)
  4. ^ termidk on Instagram: “#klerkegade #ansigter #nedløbsrør#1850”
  5. ^ mellem os to Læsernes bedste hemmeligheder - politiken.dk
  6. ^ "Klerkegade 2". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 2014-10-15.
  7. ^ Domis står bag renoveringen af Salomons Palæ i København
  8. ^ "Klerkegade 10a-b". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 2014-10-15.
  9. ^ "Klerkegade 25a-e". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 2014-10-15.

55°41′11″N 12°35′06″Ø / 55.6865°N 12.5851°Ø / 55.6865; 12.5851