Spring til indhold

Kobber(I)klorid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kobber(I)klorid
Enhedscelle af nantokit
IUPAC-navn
Kobber(I)klorid
Generelt
MolekylformelCuCl
Molarmasse98,999 g/mol
Fremtrædenhvidt pulver, lettere grønt fra oxiderede urenheder
CAS-nummer7758-89-6
PubChem62652
SMILESCl[Cu]
InChI1/ClH.Cu/h1H;/q;+1/p-1
Kemiske egenskaber
Massefylde4,145 g/cm3 3
Opløselighed i vand0,0062 g/100 mL (20 °C)
Opløseligheduopløselig i ethanol
acetone; opløselig i koncentreret HCl, NH4OH
Refraktionsindeks1,930[1]
Struktur
Krystalstrukturzinkblendestruktur
Sikkerhed
MSDSJT Baker
EU klassifikationSkadelig (Xn) Farlig for miljøet (N)
NFPA 704
R-sætningerR22, R50/53HUSK {}
S-sætningerS2, S22, S60, S61 HUSK {}
FlammepunktIkke-brandbar
LD50140 mg/kg
Beslægtede stoffer
Andre anionerKobber(I)bromid Kobber(I)iodid
Andre kationerKobber(II)klorid Sølv(I)klorid
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Kobber(I)klorid er et klorid af kobber med den kemiske formel CuCl. Stoffet er hvidt og på fast form, og det er kun i ringe grad opløseligt i vand, men meget opløseligt i koncentreret saltsyre. Urene prøver forekommer grønne grundet tilstedeværelsen af kobber(II)klorid.[1]

Kemiske egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Kobber(I)klorid er en Lewissyre, som klassificeres som blød ifølge HSAB-konceptet. Dermed har det tendens til at danne stabile komplekser med bløde Lewisbaser som trifenylfosfan:

CuCl + P(C6H5)3 → [CuCl(P(C6H5)3)]4

Selvom CuCl er uopløselig i vand opløses det i vandige opløsninger indeholdende passende donormolekyler. Det danner komplekser med halidioner, for eksempel dannes H3O+ CuCl2- med koncentreret saltsyre. Det angribes af CN-, S2O32- og NH3, hvormed der dannes de tilsvarende komplekser.

Opløsninger af CuCl i HCl eller NH3 absorberer kulilte og danner farveløse komplekser såsom den kloridforbundne dimer [CuCl(CO)]2. De samme saltsyreopløsninger kan også reagere med acetylengas og danne [CuCl(C2H2)]. Ammoniakopløsninger af CuCl reagerer med acetylener og danner sprængstoffet kobber(I)acetylid. Komplekser af CuCl med alkener kan laves ved reduktion af CuCl2 af svovldioxid i tilstedeværelse af alkenen i alkoholopløsning. Komplekser med diener såsom 1,5-cyklooktadien er særligt stabile:[2]

Struktur af COD-kompleks af CuCl

I fraværet af andre ligander er dets vandige opløsninger ustabile hvad angår disproportionering til Cu og CuCl2.[3] Dels grundet dette antager prøver i luften en grøn farve (se foto for oven til højre).

Kobber(I)klorids primære anvendelse er som forgænger til fungiciden kobberoxyklorid. Til dette formål dannes vandig kobber(I)klorid af komproportionering og bliver dernæst luft-oxideret:

Cu + CuCl2 → 2 CuCl
6 CuCl + 3/2 O2 + 3 H2O → 2 Cu3Cl2(OH)4 + CuCl2

Kobber(I)klorid katalyserer mange organiske reaktioner som diskuteret ovenfor. Dets affinitet for kulilte i tilstedeværelse af aluminiumklorid udnyttes i COPureSM-processen.

I organisk syntese

[redigér | rediger kildetekst]

I en Sandmeyerreaktion[4] fører behandling af arendiazoniumsalt med CuCl til et arylklorid, for eksempel:

(Eksempel på Sandmeyerreaktion der bruger CuCl)

Reaktionen giver almindeligvis et godt udbytte.

I polymerkemi

[redigér | rediger kildetekst]

CuCl bruges som katalysator i Atom transfer radical polymerization (ATRP).

  1. ^ United States Patent US4582579 "method of preparing cupric ion free cuprous chloride" Section 2, lines 4-41 , via www.freepatentsonline.com
  2. ^ Nicholls, D. Complexes and First-Row Transition Elements, Macmillan Press, London, 1973.
  3. ^ Greenwood, N.N.; Earnshaw, A. Chemistry of the Elements, 2nd ed., Butterworth-Heinemann, Oxford, UK, 1997.
  4. ^ (a) Wade, L. G. Organic Chemistry, 5th ed., p. 871, Prentice Hall, Upper Saddle RIver, New Jersey, 2003. (b) March, J. Advanced Organic Chemistry, 4th ed., p. 723, Wiley, New York, 1992.

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Mellor, J. W., A Comprehensive Treatise on Inorganic and Theoretical Chemistry, Volume III, pp157-168. Longmans, Green & Co., London, 1967 (new impression).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]