Spring til indhold

Militær enhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En amerikansk enhed fra US Marine Corps under aktion i Afghanistan.

En militær enhed er en organisation indenfor et forsvar. Den er under kommando af en chef og består af mandskab samt noget materiel så som skibe, køretøjer og fly. Hære, flåder og luftvåben er organiseret hierarkisk i grupperinger efter funktionelle, taktiske og administrative formål. Organisationsskemaer – kaldet kasser og vandrør – beskriver kommandovejen fra soldaten til største enhed.

Mindre enheder er mere specialiserede og indgår i større enheder – for de største enheder vil de indgående enheder afhænge af opgaven, som skal løses. Den konkrete sammensætning benævnes order of battle eller forkortet orbat.

På nationalt plan er militæret som regel inddelt i kommandoer[1]; i Danmark eksempelvis Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando.

Administrativt

[redigér | rediger kildetekst]

En moderne marine vil typisk være inddelt i forskellige administrative enheder:

Definitionen af hvornår et antal skibe udgør en eskadre eller en flotille er flydende og bestemmes generelt nationalt, eksempelvis består Søværnets "division 24" af 6 patruljefartøjer af Diana-klassen, mens "5. korveteskadre" i Deutsche Marine kun består af fem korvetter af Braunschweig-klassen.

I hære sker specialiseringen i våbenarter eller tildeling af roller, som traditionelt har været infanteri, kavaleri[2] og artilleri, men nu i reglen omfatter:

Alle andre enheder end kamptropperne benævnes under ét kampstøtteenheder. Samtlige af disse tropper kan samtidig tillægges specielle militære opgaver som værende faldskærmsenheder eller luftbårne styrker.

Størrelsesmæssigt findes enheder som anført i skemaet nedenfor[3]. Enheder fra brigade-størrelse og opefter opererer med flere våbenarter – enheder under brigadestørrelse opererer med én våbenart:

Symbol[1] Navn Styrke Underordnede enheder Chef
XXXXX Armégruppe (i Den Røde Hær: Front) 200.000 eller mere Flere end to arméer General eller feltmarskal
XXXX Armé 100.000-150.000 2-3 armékorps General eller feltmarskal
XXX Armékorps eller (i Den Røde Hær) armé 50.000-70.000 3-7 divisioner Generalløjtnant
XX Division 10–20.000 2-4 brigader eller regimenter Generalmajor
X Brigade 2-5.000 2+ regimenter eller 3–6 bataljoner Brigadegeneral eller oberst
III Regiment eller kampgruppe 2-3.000 3–4 bataljoner Oberst
II Bataljon eller afdeling 300–1.000 2–6 kompagnier, eskadroner eller batterier Oberstløjtnant
I Kompagni, eskadron eller batteri 100–300 2–6 delinger Kaptajn eller major
••• Deling 30–40 2+ grupper eller sektioner Løjtnant eller premierløjtnant
•• Sektion 7–12 (eller 30-40 efter den franske model) 2-4 grupper eller ildhold Sergent til seniorsergent
Gruppe 5-12 2-4 ildhold Korporal til oversergent
Ø Ildhold (fireteam) eller patrulje 2-4    

Et luftvåben er ligesom de andre værn også indrettet i et antal administrative enheder:

  1. Kommando-begrebet kan ses som en parallel til det overordnede engelske Bomber Command under 2. verdenskrig – ikke at forveksle med kommandosoldater, som er specialstyrker.
  2. Pansrede enheder har i moderne tid overtaget mange af kavaleriets tidligere egenskaber og opgaver – muligheden for hurtigt at manøvrere over afstand samt opklaring bag fjendens linjer.
  3. Original opgørelse, jf. Messenger, Charles. The Second World War in the West. Cassel & Co., London 1999. S. 224.
Wikimedia Commons har medier relateret til: