Spring til indhold

Partygate

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Partygate var en række begivenheder, hvor medlemmer af den britiske regering havde holdt fester og sammenkomster i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10, mens den britiske befolkning i 2020 og 2021 var underlagt restriktioner i forbindelse med COVID-19-pandemien, der medførte, at man ikke måtte mødes.[1][2] Episoderne blev første gang nævnt i medierne i december 2021.[3]

Daværende premierminister Boris Johnson meddelte 7. juli 2022, at han ville trække sig som formand for det konservative parti, men fortsætte som premierminister, indtil der kom en ny leder.[4] Han blev afløst af Liz Truss 6. september.[5]

Efterforskning

[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 2022 startede en undersøgelse, ledet af Sue Gray, der skulle undersøge 16 begivenheder i Downing Street 10 i perioden 15. maj 2020 til 16. april 2021 af hvilke de tolv blev undersøgt af politiet i London. Der blev snakket med 70 personer i den forbindelse.[1] Rapporten blev offentliggjort 25. maj 2022.[6] Forinden var der 31. januar 2022 offentliggjort dele af rapporten, men nogle dele blev holdt tilbage pga. politiets efterforskning.[1] Rapporten placerede ansvaret hos regeringstoppen.[7]

En komité i parlamentet skulle undersøge, om premierminister Boris Johnson har udvist foragt for parlamentet, herunder bevidst vildledning.[1] Da der skulle stemmes om, hvorvidt der skulle nedsættes denne komité, undlod alle medlemmer af det regerende konservative parti at deltage, hvorfor forslaget blev vedtaget kun med stemmer fra oppositionen, herunder Labour, der havde stillet forslaget.[1]

Johnson, hans hustru og finansminister Rishi Sunak fik bøder for at bryde coronareglerne.[1] I alt er der udstedt 126 bøder i forbindelse med partygate.[8]

Mistillidsafstemning

[redigér | rediger kildetekst]

6. juni 2022 stemte Boris Johnsons partifæller i det konservative parti om, hvorvidt Johnson kunne fortsætte som partileder og premierminister. Afstemningen kom i gang efter at en række partifæller har skrevet et brev til 1922 Komite, at de ønskede afstemningen. Det krævede, at mindst 15% af de konservative parlamentarikere sendte sådan et brev. Der blev modtaget 54 sådanne breve. [9] Johnson endte med at overleve afstemningen med stemmerne 211-148. Han skulle have 180 stemmer, for at kunne beholde posterne.[3]

Som en konsekvens af partygate trak en række ministre og viceministre sig fra regeringen, heriblandt Rishi Sunak og sundhedsminister Sajid Javid.[10] Pr. 6. juli 2022 havde 42 medlemmer af regeringen trukket sig.[11] Udover førnævnte var der tale om Wales' udenrigsminister Simon Hart og en stribe viceministre i justitsministeriet, uddannelsesministeriet (tre personer), udenrigsministeriet (to personer), finansministeriet, boligministeriet (2 personer), miljø-, fødevare- og landbrugsministeriet, kulturministeriet, arbejds- og pensionsministeriet, industriministeriet, indenrigsministeriet og erhvervsministeriet.[11]

Pr. 10. juli 2022 var der elleve kandidater, der vil efterfølge Johnson som partileder for de konservative, og dermed overtage posten som premierminister:[12]

Afstemning om formandsskabet og posten som premierminister

[redigér | rediger kildetekst]

13. juli 2022 begyndte første afstemningsrunde om formandsposten (og dermed posten som premierminister).[13] Før afstemningen begyndte havde tre af de oprindeligt elleve kandidater trukket sig.[13] Afstemningen foregik blandt de konservative medlemmer af parlamentet. Alle, der ikke fik 30 stemmer i første runde, røg ud.[13] I efterfølgende runder ryger kandidaten med færrest stemmer ud.[14] Da der var to kandidater tilbage, blev de sendt til afstemning blandt alle medlemmer af det konservative partis ca. 180.000 medlemmer. Resultatet blev offentliggjort 5. september.[13] Senest 21. juli 2022 skulle der kun være to kandidater tilbage, som alle partiets medlemmer kan stemme om.[15] Afstemningen endte med en sejr til Liz Truss.[16]

Kandidaterne fik følgende stemmetal:

Stemmetal
Navn 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde 5. runde 6. runde
Liz Truss 50 64 71 86 113 81.326[17] 57,4%[16]
Rishi Sunak 88 101 115 118 137 60.399[17] 42,6%[16]
Penny Mordaunt 67 83 82 92 105 Elimineret
Kemi Badenoch 40 49 58 59 Elimineret
Thomas Tugendhat 37 32 31 Elimineret
Suella Braverman 32 27 Elimineret
Nadhim Zahawi 25 Elimineret
Jeremy Hunt 18 Elimineret
Kilder [18][13] [15] [19] [20] [21]
  1. ^ a b c d e f Nissen, Maya (21. april 2022). "Partygate-skandalen har ikke sluppet sit tag i Boris Johnson: Nu skal det undersøges, om premierministeren har løjet for parlamentet - Udland". DR. Hentet 7. juli 2022.
  2. ^ "En lang dags undskyldning ser ud til at redde Boris Johnson". nyheder.tv2.dk. 25. maj 2022. Hentet 7. juli 2022.
  3. ^ a b "Boris Johnson overlever afgørende afstemning". nyheder.tv2.dk. 6. juni 2022. Hentet 7. juli 2022.
  4. ^ Altinget.dk (7. juli 2022). "Boris Johnson trækker sig og lover støtte til sin efterfølger - Alt om politik: altinget.dk". Altinget.dk. Hentet 7. juli 2022.
  5. ^ Booth, William (6. september 2022). "Liz Truss installed as U.K. prime minister, replacing Boris Johnson". Washington Post. Hentet 20. oktober 2022.
  6. ^ Jensen, Jacob Høngaard (25. maj 2022). "Boris Partygate: Druk, opkast og slagsmål". Newsbreak.dk. Hentet 7. juli 2022. (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ "Partygate-rapport placerer ansvar hos britisk regeringstop". Berlingske. 25. maj 2022. Hentet 8. juli 2022.
  8. ^ "Fester i Downing Street udløser 126 bøder". nyheder.tv2.dk. 19. maj 2022. Hentet 7. juli 2022.
  9. ^ "Boris Johnsons eget parti skal stemme om mistillid til ham". nyheder.tv2.dk. 6. juni 2022. Hentet 7. juli 2022.
  10. ^ "Britiske medier: Flere ministre opfordrer Boris Johnson til at gå af". nyheder.tv2.dk. 6. juli 2022. Hentet 7. juli 2022.
  11. ^ a b "I alt 42 medlemmer af Johnsons regering trækker sig i protest". Politiken. 6. juli 2022. Hentet 11. juli 2022.
  12. ^ Coogan, Sean (10. juli 2022). "Hvem vil være ny premierminister? 11 kandidater melder sig klar til at erstatte Boris Johnson - Udland". DR. Hentet 11. juli 2022.
  13. ^ a b c d e Coogan, Sean (13. juli 2022). "Så er udskillelsesløbet i gang: Seks kandidater kæmper om at blive ny britisk premierminister - Udland". DR. Hentet 16. juli 2022.
  14. ^ "As it happened: Eight contenders on ballot for next PM after Javid pulls out". BBC News (engelsk). 11. juli 2022. Hentet 16. juli 2022.
  15. ^ a b Ritzau; Reuters (14. juli 2022). "Suella Braverman er ude af konservativt britisk opgør". Berlingske. Hentet 16. juli 2022.
  16. ^ a b c ritzau; Reuters (5. september 2022). "Liz Truss er valgt til ny konservativ leder i Storbritannien". Berlingske. Hentet 20. oktober 2022.
  17. ^ a b "Liz Truss beats Rishi Sunak in Tory leadership race to be new UK PM". Business Standard News (engelsk). 5. september 2022. Hentet 20. oktober 2022.
  18. ^ "Kampen for at erstatte Boris Johnson er i gang: To kandidater stemt ud - Seneste nyt". DR. 13. juli 2022. Hentet 16. juli 2022.
  19. ^ "Tugendhat er ude af konservativt britisk formandsræs". Skive Folkeblad. 18. juli 2022. Hentet 18. juli 2022.
  20. ^ "Nu er der kun tre kandidater tilbage i kampen om at afløse Boris Johnson - Seneste nyt". DR. 19. juli 2022. Hentet 19. juli 2022.
  21. ^ "Nu er kandidatfeltet om at blive Storbrianniens næste premierminister nede på to". nyheder.tv2.dk. 20. juli 2022. Hentet 20. juli 2022.