Græshopperne har ufuldstændig forvandling via en række nymfestadier, hvis antal er variabelt. Et specielt træk for græshopper er, at de ældste nymfers vingeanlæg er drejet 180°, dvs. indersiden holdes udad. Markgræshopperne er alle planteædere, mens nogle af løvgræshopperne er rovdyr.
Visse store arter af markgræshopper kaldes vandregræshopper og kan til tider optræde i kolossale sværme og totalt afgnave vegetationen. Sværmning hos vandregræshopper er knyttet til et såkaldt faseskift; hver art optræder i to former med forskelligt udseende og forskellig adfærd. Skiftet fra den ikke-sværmende til den sværmende fase er betinget af tætheden af nymfer; høj tæthed medfører overgang til den sværmende fase.
Den bedst kendte vandregræshoppeart, Locusta migratoria, er vidt udbredt i Europa, Asien, Afrika og Australien, enkelte når undertiden til Danmark.
Ørkengræshoppen (Schistocerca gregaria) findes over hele Afrika, Den Arabiske Halvø og Indien. Den kan i visse tilfælde optræde i kolossale sværme og er måske bedst kendt som Egyptens ottende bibelske plage. I 2020 optrådte ørkengræshoppen igen i enorme sværme, som ødelagde afgrøder med fare for hungersnød i især Østafrika og dele af Mellemøsten. I februar samme år rapporterede lokale medier en sværm på 2.400 km2 over det nordlige Kenya, og i marts viste projektioner, at hvis græshopperne ikke blev bremset, kunne de føre til ødelæggelse af afgrøder i Østafrika og Yemen for 8,5 milliarder dollars.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.