korsetdyr

Korsetdyr lever i havbunden og er både kendt fra mudder- og sandbund samt fra sedimenter skabt af små kalkskaller. Selv om man sjældent finder dem i særlig stort antal, strækker deres udbredelse sig tilsyneladende over alle verdenshavene, fra troperne til polerne. Havdybden sætter heller ingen begrænsninger for korsetdyrenes udbredelse, og de er både kendt fra blot få meters dybde og ned til 8.260 meters dybde i Izu-Ogasawara-Graven ved Japan. De mest velundersøgte lokaliteter med korsetdyr er ved Roscoff i Bretagne, Frankrig, og på Færø Banke syd for Færøerne.

Korsetdyrene er nært beslægtet med mudderdrager og pølseorme, som tilsammen danner gruppen Scalidophora. Slægtskabet er dels understøttet af DNA-data, dels af ligheder i hoved-opbygningen inden for de tre grupper. Tilsammen tilhører de Ecdysozoa – de hudskiftende dyr.

Man kender i dag 46 nulevende arter samt tre fossile arter, som stammer fra den Kambrium. Især to af de kambriske arter er bemærkelsesværdige, idet deres kropsplader er næsten 7 cm lange og dermed langt, langt større end pladerne hos deres mikroskopiske efterkommere.

Dyrerækken korsetdyr med det videnskabelige navn Loricifera blev beskrevet af den danske zoolog Reinhardt Møbjerg Kristensen i 1983.

Det allerførste korsetdyr-eksemplar blev faktisk fundet af samme R. M. Kristensen ved Helsingør i de tidlige 1970’ere. På daværende tidspunkt kunne dyret selvsagt ikke henføres til nogen kendt gruppe. R. M. Kristensen fornemmede dog, at han havde fundet noget nyt og unikt, så han kaldte det mikroskopiske dyr "Hamlet-larven", eftersom det var indsamlet med udsigt til Kronborg. Fundet var dog begrænset til dette ene eksemplar, og trods ihærdige forsøg lykkedes det aldrig at finde flere i området omkring Helsingør.

Næsten ti år senere, i 1982, bragte studier af marine bjørnedyr R. M. Kristensen til Roscoff i det franske Bretagne, og i prøverne dukkede der helt uventet et lille dyr op, som mindede om ’Hamlet-larven’. Men i modsætning til det enlige fund ved Helsingør viste der sig at være adskillige eksemplarer, der omfattede både larver og voksne hunner og hanner. Dette fund gav ophav til beskrivelsen af den første korsetdyr-art, Nanaloricus mysticus, som blev henført til den nyoprettede dyrerække Loricifera.

Opdagelse og beskrivelse af en ny dyrerækker hører til på den allerøverste hylde i zoologien. Inden for de seneste 100 år er der kun blevet opdaget fire nye dyrerækker, som ud over korsetdyrene omfatter kæbeorm (Gnathostomulida), ringbærere (Cycliophora) og det lille kæbedyr (Micrognathozoa).

• Scalidophora