Lubbe
Stime af unge lubber (Pollachius pollachius) i Den Engelske Kanal. I de første leveår lever lubben nær kysten.

Lubben er en torskefisk, som er udbredt fra Nordnorge til Biscayen, Portugal og Gibraltar. Den findes også, om end sjældent, ved Island og Færøerne. I Danmark findes den især i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Faktaboks

Etymologi

Navnet lubbe kommer af norsk lubb, lubbe 'buttet person eller dyr'.

Også kendt som

Pollachius pollachius, blåsej, lyssej

Den bliver normalt 50-75 cm lang, og individer længere end ca. 100 cm er meget sjældne. Den har en vægt på op til ca. 10 kg; den officielle danske lystfiskerrekord er på 8,5 kg. Lubben kan bl.a. kendes på det kraftige underbid, den manglende skægtråd og, at den mørke sidelinje slår en bugt over brystfinnen. På ryggen og det øverste af siderne er den olivengrøn, brun eller blågrøn med et mere eller mindre tydeligt netagtigt mønster af orange eller messingfarvede pletter. På den nederste del af siderne er den sølvgrå eller bronzefarvet, mens bugen er hvid.

Lubben lever nær kysten i de første tre år af sit liv, hvorefter den trækker ud på dybere vand. Her lever den overvejende pelagisk på dybder mellem 40 og 100 meter. Den findes dog også ofte ved klipper og vrag samt ved olieplatforme og vindmøllekonstruktioner. Føden består af fisk, krebsdyr og blæksprutter.

Den er en god spisefisk og har en vis fiskerimæssig betydning. I 2023 blev der landet ca. 251 tons lubber (lyssej) i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.