Hopp til innhold

Laurents Hallager

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Laurents Hallager
Født12. nov. 1777[1]Rediger på Wikidata
Død2. feb. 1825[1]Rediger på Wikidata (47 år)
BeskjeftigelseLingvist, lege, skribent, leksikograf Rediger på Wikidata
NasjonalitetNorge

Laurents Hallager (født 1777, død 1825) var en norsk lege som praktiserte i Bergen og også drev språkstudier.

Laurents Hallager stammet fra en dansk familie, men vokste opp i Bergen. Han studerte i København og tok medisinsk embetseksamen i 1804 og doktorgraden i 1805.[2]

Før han var 25 år gammel, hadde han utgitt Fransk Sproglære, tilligemed Læse- og Stiløvelser og leseboken Lecture amusante et instructive, og deretter Norsk Ordsamling eller Prøve af Norske Ord og Talemaader med rundt 7.000 særnorske ord, samt flere bygdemålsviser - flere av Edvard Storms «døleviser». I forordet skrev Hallager at han ønsket å berike «det fælleds Skrivtsprog» Dette regnes i dag som den første norske dialektordboken,[3] der han var innom tanken at det norske «Bondemaal» bare manglet «Dyrkning ved Skrivter for at blive et selvstændigt Sprog ligesaa vel som hine», dvs. dansk og svensk.[4]

Referanser

[rediger | rediger kilde]
  1. ^ a b Norsk biografisk leksikon, nbl.snl.no[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ Bondevik, Jarle: «Laurents Hallager» i Norsk biografisk leksikon på snl.no. Hentet 8. juni 2022 fra [1]
  3. ^ Edvard Beyer m.fl.: «Fra Wergeland til Vinje», Norges litteraturhistorie (s. 30), Cappelens forlag, ISBN 82-02-02993-7
  4. ^ «Laurents Hallager», Allkunne