Spring til indhold

Bornholmsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bornholmsk
Talt i: Bornholm
Talere i alt:
Sprogstamme: Indoeuropæiske sprog
 Germanske sprog
  Nordiske sprog
   Østnordiske sprog
    Dansk
     Østdansk
      Bornholmsk 
Skriftsystem: Nordisk variant af det latinske alfabet
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2:
ISO 639-3:

Bornholmsk er en gruppe af danske dialekter, der tales på Bornholm. Sproghistorisk set hører bornholmsk til østdansk og er tættest beslægtet med det dansk, der taltes i Skåne til det i århundrederne efter Roskildefreden langsomt blev afløst af svensk.

Bornholmsk er blandt de dialekter, der er vanskeligst at forstå for danskere fra andre egne af landet, og nogle vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigt sprog efter den opfattelse, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellem dialekt og sprog i nogen grad subjektiv. Se definitionen under dialekt.

Udbredelse og aktuel status

[redigér | rediger kildetekst]

I de seneste 60 år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant af rigsdansk.

KulturBornholm, hvis formål er at udbrede kulturen, har arbejdet imod denne udvikling. Organisationen har udgivet Arne Ipsens ungdomsbog Bâgarahorrinjs Âria med en cd med teksten er indtalt på bornholmsk af Niels Jørgen Riis og på dansk af John Hahn-Petersen. Organisationen har også arbejdet på at bevare bornholmsk i medierne. En af måderne har været at inspirere til TV 2/Bornholms udsendelse 'Sprogblomster'. KulturBornholms sprogpris uddeles hvert år.

KulturBornholm har også inspireret DR Bornholm til at arrangere en dag med udelukkende bornholmsk sprog.[kilde mangler]

Bøjningslære

[redigér | rediger kildetekst]

Kønsbøjning

[redigér | rediger kildetekst]

Bornholmsk har tre køn ligesom norsk, oldsvensk, tysk og islandsk modsat rigsdansk.[1]

Det ubestemte kendeord for hankøn er inj (inj horra en dreng), for hunkøn en (en peia en tjenestepige) og for intetkøn (eð hu:z et hus). Bestemthedsendelsen efter navneord er i ental for hankøn -ijn (horrijn drengen), for hunkøn -an (peian pigen (voksen)) og for intetkøn -eð (hu:zeð huset). Neutrumsord har som regel samme form i flertal. Med foranstillet bestemt kendeord skal et substantiv også have bestemthedsendelse på, fx deð gamla hu:zeð 'det gamle huset'. Det kaldes dobbelt bestemthed og bruges obligatorisk på bornholmsk. Tillægsordene bøjes også i de tre køn.[2]

I flertal er den bestemte artikel for hankøn -ana (horrana drengene), for hunkøn -arna (peijarna pigerne) og -en for intetkøn (hûzen husene).

Bornholmsk har ikke gennemgået apokope i lige så høj grad som andre dialekter af dansk. Det har bevaret -a som infinitivendelse, fx i [ˈkɔm:a] i sammenligning med komme udtalt [ˈkɔmə] eller [ˈkɔm:] (sidstnævnte med schwa-tab). For konsonanterne gælder det at /k/ foran en fortungevokal bliver til [tj][1]

Især tonegangen gør bornholmsk genkendeligt.[3]

Stød findes ikke på bornholmsk.[2]

Bornholmske ord

[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte ord:
Bella: børn
Fiska: fiske
Førder: ikke-bornholmer af hankøn, (også betegnet overfrå)
Gjår: hegn/stengærde (kan også betyde: gør)
Jylkat: pindsvin
Peia: voksen (tjeneste)pige
Pibel: pige (pigebarn)
Pibla: piger
Prøva: prøve
Pæng-a: penge
Sjilt: skilt
Tjovl: kjole
Tjør: kør (imperativ, at køre)
Tjøvnhavn: København
Tov: tog (f.eks. tog en ting)
Tåg: et tog (med tryk på g'et)
Vaejta: vinke

Grundtallene:
1 ejn
2
3 træ
4 fira
5 fæm
6 sâjs (sæks)
7 sjuv
8 åta
9 nie
10 thi
11 æleva
12 tål
13 trætan
14 fjaurtan
15 fæmtan
16 sajstan
17 søtan
18 atan
19 netan
20 tjyve
30 træðua
40 fåre
50 haltrøs
60 trøs
70 halfjærs
80 fers
90 halfæms
100 honreðe
1000 tuzen

Ordenstallene:
1. fårsta/fåsta
2. an(d)ra
3. treðe (, treðje)
4. fjære
5. fæmte
6. sjæte
7. sjuene
8. åtene
9. niene
10. tiene
11. ælvute
12. tålte
13. trætene
14. fjaurtene
15. fæmtene
16. sajstene
17. søtene
18. atene
19. nøtene
20. tjyvene
30. træðevte

God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, – ded bler nokk for sijlla; -- En kone – det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?

Eksemplerne er fra Espersens bornholmske ordbog og indsamlet i 1840'erne.

Underdialekter

[redigér | rediger kildetekst]

Der er forskellige dialekter af bornholmsk. Der er tydelig forskel på udtalen af ordene ædja eller ævja (tang) i hhv. Gudhjem og Pedersker. Pibel (pige) eller Peia (tjenestepige). I Rønne tales Rønne-fint, der er umiskendeligt bornholmsk, men mangler mange bøjningsformer og tales hurtigt og uartikuleret og nærmer sig rigsdansk.

  1. ^ a b Ejskjær, Inger; Lund, Jørn (1. april 2022). "danske dialekter". lex.dk. Den Store Danske. Hentet 21. januar 2023.
  2. ^ a b Pedersen, Karen Margrethe (1. januar 2019). "Dialekter på Bornholm". lex.dk. Trap Danmark. Hentet 21. januar 2023.
  3. ^ Lund, Jørn; Madsen, Jørn; Caspersen, Ole Hjorth (25. september 2010). "Bornholm - sproget". lex.dk. Den Store Danske. Hentet 21. januar 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]