Spring til indhold

Chelsea Manning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chelsea Manning
17. december 1987 (36 år)
Manning i 2017
Født17. december 1987
Crescent, Oklahoma, USA
VærnUnited States Army
Tjenestetid2007 - pågående. (Pr. 2017 er status: fængslet soldat)[1][2][3]
RangKonstabelelev (Private; E-1)[4]
Enhed2nd Brigade Combat Team, 10th Mountain Division
UdmærkelserNational Defense Service Medal
Iraq Campaign Medal
Global War on Terrorism Service Medal
Army Service Ribbon
Overseas Service Ribbon
Underskrift

Chelsea Manning (født Bradley Manning, 17. december 1987 i Crescent, Oklahoma, USA) er en amerikansk soldat og whistleblower, der i 2010 blev anklaget for at have lækket fortrolig information. Information der menes at være givet til WikiLeaks.[5]

Chelsea Manning sprang efter spionagedommen i 2010 ud som transkønnet kvinde. Den tidligere præsident, Barack Obama, forkortede hendes 35 år lange fængselsstraf, som en af sine sidste gerninger i Det Hvide Hus. Hun blev løsladt den 17. maj 2017.[6][7]

Karriere og ulovlig distribution af dokumenter tilhørende USA

[redigér | rediger kildetekst]

Manning var udstationeret ved en hærenhed nær Bagdad, hvor hun havde adgang til databaser, der blev brugt af USA's myndigheder til, at sende klassificeret information. Hun blev anholdt efter hackeren Adrian Lamo, havde fortalt FBI, at Manning overfor ham, i online chats, havde fortalt at hun havde downloadet materiale fra disse databaser og videregivet det til WikiLeaks. Indeholdt i materialet var videoen af Luftangrebet i Bagdad den 12. juli 2007 og en video af Luftangrebet på Garani i Afghanistan i 2009, 250.000 dokumenter fra amerikanske ambassader, samt 500.000 hærrapporter, der senere blev kendt som henholdsvis Krigsdagbøgerne fra Irak og Krigsdagbøgerne fra Afghanistan. Samlet set var det det største antal fortrolige dokumenter, der nogensinde er lækket til offentligheden. Meget af det blev efterfølgende publiceret af WikiLeaks eller deres mediepartnere mellem april og november 2010.[8]

Chelsea Manning har siden 2015 været fast debattør hos avisen The Guardian.[9]

Retssag, dom og forventet løsladelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den endelige anklage lød på 22 forbrydelser, heriblandt videregivelse af national forsvarsinformation til en uautoriseret kilde og hjælp til fjenden.[10]

Den 21. august 2013 blev hun idømt 35 års fængsel og at blive[11] afskediget i unåde fra USA's hær. Hun blev blandt andet dømt for spionage.[12]

Den amerikanske filminstruktør Michael Moore og den amerikanske akademiker Daniel Ellsberg dannede sammen en forening, der søgte at få Manning løsladt.

Hun er pr. 2017 fængslet i et militært fængsel i Kansas i USA.[13]

Få dage inden han fratrådte som præsident i USA har Barack Obama benådet Chelsea Manning, som derfor kunne skære 28 år af sin straf. Hun blev løsladt den 17. maj 2017.[6][7]

Som Chelsea Manning ser sig selv. Af Alicia Neal, i samarbejde med Manning, bestilt af Chelsea Manning Support Network, 23 april, 2014.[14]

Dagen efter domfældelsen sprang Manning ud som kvinde, og ændrede fornavn til Chelsea.[15][16] Den amerikanske hær har registreret det nye navn, men betragter fortsat Manning som en mand.[17][18]

I april 2015 lagde Amnesty International et brev fra Manning online, hvor hun oplyser følgende:

Jeg er endelig begyndt med hormonbehandling. Det har været sådan en fantastisk lettelse for min krop og hjerne til endelig kommet på linje med hinanden. Mine stress- og angstniveauer er faldet ganske betragteligt. Samlet set er tingene begyndt at ske.[19]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter løsladelsen i 2017, har Chelsea Manning indgivet sit kandidatur som Senator for Demokraterne i delstaten Maryland.[20]

  1. ^ "If you have been convicted by a court-martial and are serving time in a military prison, you are still technically in the military." www.nolo.com/legal-encyclopedia Hentet 18. januar 2017. (engelsk)
  2. ^ press conference (engelsk)
  3. ^ Prison sentence (engelsk)
  4. ^ Lewis, Paul; "Bradley Manning given 35-year prison term for passing files to WikiLeaks", The Guardian, 21. august 2013. (engelsk)
  5. ^ (engelsk) WikiLeaks cables: Bradley Manning faces 52 years in jail | World news | The Guardian
  6. ^ a b Obama benader Chelsea Manning (norsk)
  7. ^ a b "Chelsea Manning står frem efter syv år i fængsel: - Her er jeg". nyheder.tv2.dk. 19. maj 2017. Hentet 2017-05-19.
  8. ^ Leigh and Harding 2011, pp. 194ff, 211. - For en reference til dokumenterne, se Poulsen and Zetter, 6. juni 2010. (engelsk)
  9. ^ "Katharine Viner på Twitter: 'Delighted to announce: Chelsea Manning joins @GuardianUS as a contributing opinion writer, writing on war, gender, freedom of information'". Twitter. 10. februar 2015. Hentet 9. februar 2017. (engelsk)
  10. ^ Nicks, 23. september 2010.
  11. ^ Tate, Julie; "Judge sentences Bradley Manning to 35 years", The Washington Post, 21. august 2013. (engelsk)
  12. ^ Tate, Julie and Londoño, Ernesto; "Bradley Manning found not guilty of aiding the enemy, convicted on other charges", The Washington Post, 30. juli 2013.
  13. ^ "Chelsea Manning Describes Bleak Life in a Men's Prison". nytimes.com. 13. januar 2017. Hentet 2017-03-10.
  14. ^ Neal, Alicia (23. august 2014). "How Chelsea Manning sees herself. By Alicia Neal, in cooperation with Chelsea herself, commissioned by the Chelsea Manning Support Network, 23 April 2014". Chelsea Manning Support Network. Arkiveret fra originalen 29. april 2014. Hentet 10. september 2014.
  15. ^ Stamp, Scott (22. august 2013). "Bradley Manning: I want to live as a woman". today.com. (engelsk)
  16. ^ "'Jeg er Chelsea Manning. Jeg er kvinde'". information.dk. 19. januar 2017. Hentet 2017-03-10.
  17. ^ Londoño, Ernesto (23. april 2014). "Convicted leaker Bradley Manning changes legal name to Chelsea Elizabeth Manning". The Washington Post. Hentet 10. marts 2017. (engelsk)
  18. ^ "Mannings advokat vil presse militær til at tilbyde kønskifteoperation". dr.dk. 23. august 2013. Hentet 2017-03-10.
  19. ^ "Whistleblower Chelsea Manning thanks Amnesty activists for their support". amnesty.org. 8. april 2015. Hentet 2017-03-10.
  20. ^ Slap ud af fængsel 28 år før tid: Nu vil whistleblower være senator, dr.dk, 14. jan. 2018. Hentet 14. jan. 2018

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]