Spring til indhold

Nils Kreuger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nils Kreuger
Nils Kreuger portrætteret af kunstnerkollegaen Richard Bergh 1883.
Personlig information
Andre navneNils Edvard Kreuger
Født11. oktober 1858
Kalmar domkyrkoförsamling, Sverige Rediger på Wikidata
Død11. maj 1930 (71 år)
Högalids församling, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedSödra kyrkogården, Kalmar Rediger på Wikidata
NationalitetSvensk
BopælFra 1896 Stockholm og somrene på Øland[1]
FarJohan August Kreuger Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBerta Elisabeth v Essen
Uddannelse og virke
FeltMaleri – 'Varbergsskolan' (sv)
Uddannelses­stedKonstakademiens Principskola (forberedende)
Ved antikskolen
Perséus' frie malerskole
Medlem afGrezkolonien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
PeriodeÅrtierne før og efter 1900
Kendt forLandskabsmaleriValørmaleriKarikatur- og skæmtetegninger ("historiska baksidor") – I 1890'erne 'syntetiserande stämningsmåleri'[1]
Kendte værkerMotiv fra kysten ved Varberg, Forår i Halland. Tre malerier i ramme af kunstneren, Aften i Varberg Rediger på Wikidata
Inspireret afFransk friluftsmaleri og Gauguin, Van Gogh, Jean-Paul Laurens
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nils Edvard Kreuger (eller Kreüger, udtales "Kröger"[2], født 11. oktober 1858 i Kalmar[3]; død 11. maj 1930 i Stockholm), var en svensk kunstmaler.

Kreuger studerede 1874-78 ved den forberedende Konstakademiens Principskola, senere ved antikskolen og Edvard Perséus' frie malerskole. 1881-87 boede han i Paris og 1887-96 i Varberg og blev en del af 'Varbergsskolan' med Richard Bergh og Karl Nordström. Fra 1896 opholdt han sig i Stockholm og var lærer ved Konstnärsförbundets tredje skole 1905-08.[4]

Under indflydelse af fransk friluftsmaleri lavede han bybilleder og landskaber fra Paris og dets omgivelser som valørmaleri, ofte ved daggry eller skumring, i tåge, regn eller sne. Kreuger debuterede 1882 på Parisersalonen og tilbragte meget tid i kunstnerkolonien Grez-sur-Loing (en). De figurative motiver i disse malerier fra Kreugers franske tid danner forbindelse til hans senere værker. I 1885 var Kreuger aktiv ved organiseringen af Opponenterna, og i de følgende år arbejdede han for grundlæggelsen af Konstnärsförbundet[5] − begge arbejdede for en modernisering og reformering af kunstuddannelsen ved Konstakademien i Stockholm.

Nogle af Nils Kreugers værker

[redigér | rediger kildetekst]

Med serien
'Historiska baksidor'
viser Kreuger
en anden side
af sin virksomhed
som tegner og maler:
'det burleskt komiska'[4]

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Noter
  1. ^ a b Samme inventatnummer NM 4120 hos Sveriges Nationalmuseum med meget forskellig farvegengivelse på Commons – Google Arts & Culture asset ID har en beskrivelse af billedet
Referencer
  1. ^ a b Nils Kreuger hos Sveriges Nationalmuseum, Stockholm, Sveriges kunst- og designmuseum
  2. ^ Nils Kreuger i Nordisk familjebok (2. udgave, 1911) og Nils Kreuger hos Riksarkivet.se af Gertrud Serner i Svenskt biografiskt lexikon (svensk) : "... (namnet uttalat med ö-ljud) ..."
  3. ^ Databasen Sveriges befolkning 1880: Kreuger, Nils Edvard
  4. ^ a b Nils E Kreuger hos Riksarkivet.se (Svenskt biografiskt lexikon) af Gertrud Serner (1906-96), intendent ved Sveriges Nationalmuseum (sv)
  5. ^ Lexikon för konst, band 2. 1958. s. 705.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Serner, GertrudNils E Kreuger i Svenskt biografiskt lexikon (1975-1977)
  • Nils Kreuger af Vibeke Skov i Den Store Danske på lex.dk – Og Kreuger hos Artnet.com
  • Nils Kreuger hos Runeberg.org (nfbn) (Georg Nordensvan: Kreuger, Nils Edvard. I: Theodor Westrin (udg.): Nordisk familjebok konversationslexikon och realencyklopedi. 2. oplag. Bind 14: Kikarsikte–Kroman. Nordisk familjeboks förlag, Stockholm 1911, Sp. 1275
  • Nils Kreuger i Svenskt biografiskt handlexikon, hos Runeberg.org – 2. Kreuger, Nils Edvard. In: Herman Hofberg, Frithiof Heurlin, Viktor Millqvist, Olof Rubenson (udg.): Svenskt biografiskt handlexikon. 2. oplag. Bind 1: A–K. Albert Bonniers Verlag, Stockholm 1906, S. 613–614