Spring til indhold

Alexander Severus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexander Severus
Græsk-romersk Egypten
Romerske Egyptiske Æra
Principatet
Severiske dynasti
Tidlige Romerrige
Alexander Severus, marmorbuste i Louvre
Personlig information
Født1. oktober 208 Rediger på Wikidata
Tell Arqa, Libanon Rediger på Wikidata
Død19. marts 235 (26 år) Rediger på Wikidata
Mogontiacum, Romerriget Rediger på Wikidata
GravstedRom Rediger på Wikidata
FædreCaracalla,
Heliogabalus Rediger på Wikidata
MorJulia Mamaea Rediger på Wikidata
SøskendeAurelia Antonina,
Marcus Julius Gessius Bassianus,
Theoclia,
Heliogabalus Rediger på Wikidata
ÆgtefællerSulpicia Memmia,
Sallustia Orbiana Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marcus Aurelius Severus Alexander (født 1. oktober 208, død 17. marts 235) kendt som Alexander Severus var romersk kejser og den sidste hersker af det severiske dynasti.

Han var af kejserinde Julia Domnas slægt og fætter til Heliogabalus. Efterhånden som dennes styre blev stadig mere outreret, søgte bedstemoderen Julia Mæsa at lancere Alexander som medregent og kommende kejser, hvad der førte til gnidninger med fætteren. Efter mordet på denne indsattes Alexander endelig som enekejser, men reelt under formynderskab af moderen Julia Mamæa.

I samtlige kilder skildres Alexander som en hæderlig ung mand med religiøse og intellektuelle interesser; han interesserede sig for en retfærdig retspleje og viste tolerance over for kristendommen, ligesom han foretog byggeaktiviteter. Han synes dog også at have været svag og uden erfaring som hersker og mistede derfor snart autoritet over for hæren, ikke mindst fordi han lod sig dominere af moderen. Hans indenrigsstyre plagedes af soldatermytterier og stadige lønkrav, og hans bedste rådgiver, juristen Ulpian, myrdedes af oprørere i 228.

Det blev udenrigspolitikken, som fældede Alexanders styre. Ved det Nypersiske Riges skabelse og Sassanidernes fremstød i øst måtte han selv tage ledelsen af et felttog 231-33 som standsede fjenden, men også blotlagde hans mangel på militærevner. Da germanerne derefter brød igennem i Europa, søgte han først at tage kampen op, men prøvede så at betale dem for at indstille kampen. Det førte til åbent mytteri i hæren, og han blev myrdet sammen med moderen i en lejr uden for det nuværende Mainz. Hans død gav stødet til det egentlige soldateranarki.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Romerske kejsere Efterfølgende:
Heliogabalus
218 - 222
Maximinus I Thrax
235-238