Spring til indhold

Avignon-pavedømmet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pavepaladset i Avignon.

Avignon-pavedømmet er den perioden i Den katolske kirkes historie, hvor paven havde sæde i Avignon i stedet for i Vatikanet i Rom. Dette foregik mellem 1309 og 1377.[1]

Følgende 7 paver (alle franske) havde sæde i Avignon:

I 1378 flyttede Gregor 11. pavesædet tilbage til Rom og døde der. På grund af strid under det påfølgende pavevalg, placerede nogle kardinaler modpaver i Avignon:

Dette var en vanskelig periode, og bliver kaldt Det vestlige skisma.

Pavens ejendomme omfattede land omkring Avignon (Venaissin) og et lille område længere mod øst. De blev overdraget den franske stat under den franske revolution i 1791.

  1. ^ Flottorp, Haakon & Molland, Einar. (2016, 22. september). Pave. I Store norske leksikon. Hentet 9. august 2017.