Spring til indhold

Christian Christensen (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Christensen
Miljøminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 3. juni 1988
Del afRegeringen Poul Schlüter I og II
ForegåendeErik Holst
Efterfulgt afLone Dybkjær
Minister for nordiske anliggender
Embedsperiode
10. september 1982 – 10. september 1987
Del afRegeringen Poul Schlüter I
ForegåendeLise Østergaard
Efterfulgt afLars P. Gammelgaard
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
4. december 1973 – 30. september 1988
Efterfulgt afHenning Lysholm Christensen
ValgkredsRingkøbing Amtskreds
Personlige detaljer
Født20. januar 1925
Nørre Bork, Danmark
Død30. september 1988 (63 år)
Politisk partiKristeligt Folkeparti
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christian Christensen (født 20. januar 1925 i Tangsig i Nørre Bork Sogn,[1] død 30. september 1988) var en dansk politiker. Han var næstformand for Kristeligt Folkeparti, medlem af Folketinget og blandt andet miljøminister.[2]

Christensen var søn af landmand Peder Anton Christensen (1872-1954) og Christiane Margrethe Christensen (1886-1967).[3] Han havde en tvillingbror Anton.[1] Christensen blev gift med lærer Karen Margrethe Knudsen (født 1926) 1. august 1951 i Klejtrup.[3]

Opvækst, uddannelse og erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Christensen blev født i Nørre Bork Sogn syd for Ringkøbing Fjord i 1925.[1] Han gik i folkeskole og blev landbrugsuddannet og i 1944-1945 gik han på Hoptrup Højskole. Han blev lærer fra Haslev Seminarium i 1952.[3]

Fra 1952 til 1961 var Christensen lærer på både Haslev borger- og realskole og Haslev handelsskole. Han blev forstander for handelsskolen i 1954. Samtidig videreuddannede han sig på handelshøjskolen til faglærer i erhvervsgeografi og samfundsøkonomi, og tog årskursus på Danmarks lærerhøjskole i dansk og geografi 1958-1960. I 1961 blev Christensen skoleinspektør på Ringkøbing skole og stadsskoleinspektør og fra 1972 var han skoledirektør i Ringkøbing Kommune.[3]

Christensen var spejderleder i KFUM og K og medlem af Haslev meningshedråd 1958-1961.[3]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev medlem af Kristeligt Folkeparti kort efter partiets stiftelse i 1970.[4] Han var formand for Ringkøbingafdelingen fra 1971 og amtsformand i Ringkøbing Amt fra 1972 til 1974. Fra 1972 var han også medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse og forretningsudvalg og fra 1973 til 1978 var han partiets næstformand.[2]

Christensen blev folketingskandidat i Ringkøbingkredsen i 1971. I 1973 blev han kandidat i Skjernkredsen og Herningkredsen, og fra 1975 i Herningkredsen alene. Han var blandt de første 7 medlemmer af Folketinget som Kristeligt Folkeparti fik ved jordskredsvalget i 1973 og forblev i Folketinget til sin død i 1988.[2]

Han var formand for Kristeligt Folkeparti folketingsgruppe fra 1973 til han i 1982 blev miljøminister. Da partiformand Jens Møller ikke blev genvalgt til Folketinget i 1979, blev Christensen Kristeligt Folkepartis politiske leder.[3]

Christensen blev Kristeligt Folkepartis første minister, da han 10. september 1982 blev miljøminister og minister for nordiske anliggender i Poul Schlüters første regering. Han fortsatte i 1987 som miljøminister i Regeringen Poul Schlüter II indtil Kristeligt Folkeparti forlod regeringssamarbejdet i 1988.[2] Han stod miljøminister bag gennemførelsen af den første vandmiljøplan i 1987.[3]

Christensen døde i en alder af 63 år den 30. september 1988, knap 4 måneder efter at han stoppet som minister.[2] Hans plads i Folketinget blev efter hans død overtaget af Henning Lysholm Christensen.[5]

  1. ^ a b c "Fødte Mandkøn", Kontraministerialbog for Nørre Bork Sogn, Statens Arkiver, arkivalieronline, s. 7, 1920-1936
  2. ^ a b c d e Christian Christensen (KRF), Folketinget, 2. marts 2023, hentet 12. februar 2023
  3. ^ a b c d e f g Merete Harding; Helge Larsen (13. juli 2012), "Christian Christensen (politiker)", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), hentet 12. februar 2023 – via Lex.dk
  4. ^ Svend Jakobsen (1988-1989), "Mindetale", Folketingstidende, vol. Forhandlingerne, spalte 73-74, arkiveret fra originalen 7. marts 2023, hentet 12. februar 2023
  5. ^ Folketingsvalget den 12. december 1990, Indenrigsministeriet, 13. januar 1996, s. 245

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]