Spring til indhold

Javnaðarflokkurin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Socialdemokratiske Parti
Javnaðarflokkurin
 
PartiformandAksel V. Johannesen
NæstformandEyðgunn Samuelsen
PartisekretærOluffa Joensen
Gruppeleder i Lagtinget:Jónleif Johannesen (2015)[1]
 
Grundlagt1925
Partiavisingen nu, tidl. Sosialurin
HovedkontorÁarvegur 2, Tórshavn
UngdomsorganisationSosialistisk Ung
Pladser i Lagtinget:
7 / 33
Pladser i Folketinget:
1 / 2
 
Politisk ideologiSocialdemokratisme
Nordisk samarbejdsorganSocialdemokraterne (Danmark)
Partifarve(r)Rød
PartibogstavC
 
Websitej.fo

Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati. Partiet ledes af Aksel V. Johannesen. Ved Lagtingsvalget den 29. oktober 2011 fik partiet 17,6 % af stemmerne og dermed 6 ud af de 33 lagtingspladser. Den 26. september 2008 gik partiet med i landsstyresamarbejdet ("Samgonga"), sammen med Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin. Partiet var i landsstyret repræsenteret af landsstyremand for finanser og økonomi Jóannes Eidesgaard og landsstyremand for sundhedsanliggender Aksel V. Johannesen. Fra 2011 til 2015 var partiet i opposition, men ved lagtingsvalget 2015 fik Javnaðarflokkurin 8093 stemmer, svarende til 25,1% af 36458, og blev Færøernes største parti. Efter valget dannede partiet regering sammen med Tjóðveldi og Framsókn med Aksel V. Johannesen som lagmand.

Grundlæggelsesfasen

[redigér | rediger kildetekst]

Forløberen for Javnaðarflokkurin ”Suðurstreymoyar Javnaðarfelag” (Suðurstreymoys socialdemokratiske forening) blev stiftet den 25. september 1925, det var en forening med rødder i Socialistisk ungdomsforbund og Thorshavn Arbejderforening (færøsk: Havnar Arbeiðsmannafelag), hvorfra Maurentius Viðstein blev valgt som foreningens første formand. En måned senere blev der på Suðuroy dannet en lignende forening Froðbiar Sóknar Javnaðarfelag i TvøroyriSuðuroy med Peter Mohr Dam som formand. I 1926 stiftede de to foreninger partiet Javnaðarflokkurin med et program der lignede de andre nordiske Socialdemokratiers partiprogrammer, men også med 11 specielt formulerede færøske punkter. Maurentius Viðstein til det nye partis først formand. Den 23 januar 1928 deltog partiet for første gang i et lagtingsvalg, hvor det fik 10,6% af stemmerne og to mandater til Viðstein og Dam. 24. maj 1927 blev partiavisen Føroya Social Demokrat - som efter 1955 kom til at hedde Sosialurin - oprettet. Den udviklede sig til at blive Færøernes vigtigste dagblad. I 2006 solgtes den til Føroya Tele.

Et stort parti

[redigér | rediger kildetekst]

Verdenskrisen og den høje arbejdsløshed - med deraf følgende social nød - øgede partiets appel, og ved valget i 1936 tredoblede Javnaðarflokkurin sin lagtingsgruppe til seks tingmænd, hvoraf halvdelen kom fra Suðuroy. Partiet var unionsvenligt og anbefalede et nej ved folkeafstemningen om løsrivelse af 1946. Efterfølgende tog partiet del i udarbejdelsen af den færøske hjemmestyrelov af 1948, og deltog i Færøernes første regering frem til 1950. Efter otte år i opposition lykkes det partiet i 1958 at vinde valget. Javnaðarflokkurin blev det største parti med otte tingmænd og Peter Mohr Dam blev lagmand de næste fem år. Han blev på ny lagmand i 1967, men døde året efter. Einar Waag og Jákup Frederik Øregaard var derefter partiformænd.

Moderne historie

[redigér | rediger kildetekst]

I 1970 blev tidligere fiskeriminister Atli Dam lagmand for Javnaðarflokkurin, og i 1972 afløste han Øregaard som partiformand. Atli Dam var søn af Petur Mohr Dam, og blev en af de dominerende skikkelser i færøsk politik frem til begyndelsen af 1990'erne. Dam var lagmand frem til 1981, og på ny fra 1985-89 og 1991-93, hvor han trak sig tilbage fra politik. Færøerne blev i de følgende år ramt af en stor økonomisk krise, og Javnaðarflokkurin kom som det dominerende regeringsparti under pres. Marita Petersen blev valgt til ny partileder, og var lagmand frem til valget i 1994, hvor partiet gik tilbage med 12% og lagtingsgruppen blev halveret.

Jóannes Eidesgaard blev partiformand i 1996, og han var minister i forskellige koalitionsregeringer omkring årtusindskiftet, indtil han blev lagmand i 2004. Hans "store koalition" bestående af Javnaðarflokkurin, Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin regerede frem til lagtingsvalget 2008, hvorefter han dannede en centrum-venstre regering med Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Miðflokkurin. I september samme år sprak samarbejdet, og Kaj Leo Johannesen fra Sambandsflokkurin tog over som lagmand i en ny bred koalition. Eidesgaard var fra da af finansminister indtil han trak sig som partiformand i marts 2011. Han stillede ikke op til valget i 2011, hvor Javnaðarflokkurin gik tilbage og kom i opposition. Javnaðarflokkurins nye formand blev Aksel V. Johannesen.

Ved lagtingsvalget den 1. september 2015 fik Javnaðarflokkurin 25,1% af stemmerne og 8 mandater. Partiet dannede regering med Tjóðveldi og Framsókn. Det var på tværs af midten, da Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi ligger til venstre og Framsókn ligger til højre, og på tværs af ønsket om selvstændighed og bevarelse af det tætte forhold til Danmark, da Javnaðarflokkurin ønsker at Færøerne forbliver i rigsfællesskab med Danmark, mens Tjóðveldi og Framsókn ønsker at Færøerne bliver et selvstændigt land. Regeringen havde det mindst mulige flertal, nemlig 17 mandater, men dagen efter, at koalitionsaftalen mellem de tre partier blev underskrevet den 14. september, valgte Sonja Jógvansdóttir at melde sig ud af Javnaðarflokkurin, fordi partiet ifølge hende lod nogle få homofobiske mænd bestemme, hvad der skulle med og ikke skulle med i koalitionsaftalen, og dermed kom regeringen i mindretal. Jógvansdóttir sagde dog, at hun stadig støttede regeringen. Hun gjorde ellers et kanonvalg og fik 1021 personlige stemmer, som var næstflest for Javnaðarflokkurin og tredieflest af alle.[2] Det varede kun i godt en dag, at regeringen var i mindretal. Den 17. september 2015, da udvalgene blev bemandet, meddelte Annika Olsen, som et par uger forinden havde meldt sig ud af Folkeflokken, at hun nu var medlem af Framsókn, og derved havde regeringen igen fået flertal på 17 mandater.[3] I den nye regering fik Javnaðarflokkurin lagmanden og tre ministre: Eyðgunn Samuelsen blev socialminister, Rigmor Dam blev kulturminister og Henrik Old blev trafikminister (samfærdselsminister).[4][5]

Lagmænd fra Javnaðarflokkurin

[redigér | rediger kildetekst]

Lagtingsmedlemmer 2015–2019

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenfor vises de personer, der blev valgt ind i Lagtinget for Javnaðarflokkin, inklusiv personer, der senere forlod partiet.

Navn Stemmer Andet Fast mødende i Lagtinget for ministre
Aksel V. Johannesen 2.405 Partiformand Helena Dam á Neystabø
Sonja Jógvansdóttir 1.020 Løsgænger fra 16. sep. 2015
Eyðgunn Samuelsen 427 Jónleif Johannesen
Rigmor Dam 393 Kristianna Winther Poulsen
Heðin Mortensen 392 Borgmester i Tórshavn
Kristin Michelsen 387 Borgmester i Tvøroyri
Henrik Old 302 Djóni Nolsøe Joensen
Bjarni Hammer 298 Viceborgmester i Tvøroyri

kilder:

Ministre 2015-2019

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Ministerium
Aksel V. Johannesen Lagmand
Eyðgunn Samuelsen Socialministerium
Henrik Old Samfærdselsministerium
Rigmor Dam Kulturministerium

Folketingsmedlemmer i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Til folketingsvalgene i 2011, 2015, 2019 og 2022 blev Sjúrður Skaale valgt til at repræsentere Javnaðarflokkurin i det danske folketing.

Resultater ved lagtingsvalg

[redigér | rediger kildetekst]
Lagtingsvalg 1928–2019
År Stemmer Mandater
# %
1928 671 10,6
2 / 23
1932 825 10,5
2 / 21
1936 1 891 24,0
6 / 24
1940 2 012 23,9
6 / 24
1943 1 919 19,9
5 / 25
1945 3 305 22,8
6 / 23
1946 3 705 28.1
4 / 20
1950 2 605 22,4
6 / 25
1954 2 518 19,8
5 / 27
1958 3 589 25,8
8 / 30
1962 4 161 27,5
8 / 29
1966 4 751 27,0
7 / 26
1970 4 916 27,2
7 / 26
1974 5 125 25,8
7 / 26
1978 5 062 22,3
8 / 32
1980 5 043 21,7
8 / 32
1984 5 879 23,4
8 / 32
1988 6 233 21,6
7 / 32
1990 7 805 27,5
10 / 32
1994 3 918 15,4
5 / 32
1998 6 063 21,9
7 / 32
2002 6 378 20,9
7 / 32
2004 6 921 21,8
7 / 32
2008 6 018 19,3
6 / 33
2011 5 428 17,8
6 / 33
2015 8 093 25,1
8 / 33
2019 7 495 22,2
7 / 33

Ved valget i 1946 opstillede Javnaðarflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin på en fælles liste af valgtekniske grunde, men efter valget repræsenterede de indvalgte mandater fra denne liste deres egne partier i Lagtinget.

  1. ^ "Jónleif vorðin formaður í tingbólki Javnaðarfloksins" (færøsk). Sandoyarportalurin. 25. september 2015. Arkiveret fra originalen 20. februar 2016.
  2. ^ "| Kringvarp Føroya". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2015. Hentet 20. september 2015.
  3. ^ kvf.fo - Soleiðis eru tingnevndirnar mannaðar, skrevet af Johnsigurd Johannesen den 17.09.2015 - 16:50
  4. ^ in.fo - Hetta er nýggja landsstýrið Arkiveret 22. oktober 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Hallur av Rana 15.09.2015 (11:07)
  5. ^ in.fo - Innlendismálaráðið bleiv til Samferðslumálaráðið Arkiveret 23. oktober 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Hallur av Rana 19.09.2015 (21:32)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]