Lincolnhavet
![](http://178.128.105.246/host-http-upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Lincoln_Sea_map.png/220px-Lincoln_Sea_map.png)
Lincolnhavet er et farvand i Ishavet, der strækker sig fra Kap Columbia, Canada i vest til Kap Morris Jesup, Grønland i øst. Den nordlige grænse er bestemt til at være storcirklen mellem de to hovedlande. Det er dækket af havis igennem hele året, og har det tykkeste lag is i Ishavet, der kan være op til 15 m tykt. Vanddybden er 100-300 m. Vand og is fra Lincolnhavet løber videre ud i Robesonkanalen, der er den nordligste del af Nares Strædet.
Havet er opkaldt efter Robert Todd Lincoln, den tidligere amerikanske krigsminister, under Adolphus Greelys polarekspedition i 1881–1884 til Lady Franklin Bay[1].
Alert, det nordligste fast beboede sted i verden, er det eneste beboede sted langs kysten af Lincolnhavet. Øst for Lincolnhavet ligger Wandelhavet.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Lincoln Sea, a sea in the Arctic Ocean". deepseawaters.com, Phoenix, Arizona. 2012. Hentet 17. juli 2012.
![]() | Spire Denne artikel om grønlandsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |