Spring til indhold

Narkotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet. Det er hovedsagelig stoffer, som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng, hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.

Narkotika inddeles populært i i de 4 undergrupper psykedeliske stoffer (hallucinogener)som LSD og meskalin og cannabinoider , stimulerende stoffer som kokain og amfetamin, opioider som morfin og heroin.[1]

Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning. Det er blandt andet tilfældet ved alkohol.

Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer

[redigér | rediger kildetekst]