Spring til indhold

Sinopec

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sinopec Hongkong

China Petroleum & Chemical Corporation (中国石油化工股份有限公司) eller Sinopec Limited er et kinesisk olie- og gasselskab med hovedsæde i Beijing. Sinopec er børsnoteret på Hong Kong Stock Exchange (HKEX0386), Shanghai Stock Exchange (SSE: 600028), New York Stock Exchange (NYSESNP) og London Stock Exchange (LSESNP ). Sinopec er målt på omsætning verdens femtestørste børsnoterede virksomhed (2011). [1][2] I 2007 var virksomheden rangeret som nr. 1 i Top 500 Enterprises of China-rangeringen.[3]

Sinopec Limiteds moderselskab Sinopec Group er et af de væsentligste olieselskaber i Kina.[4] Sinopecs forretningsområder inkluderer olie- og gasefterforskning; raffinering; markedsføring, produktion og salg af petrokemikalier, kemiske fibre, kemisk fremstillet gødning, øvrige kemiske produkter; lagring af råolie og naturgas og transport via rørledninger; import og eksport af råolie, naturgas, raffineret olie, petrokemikalier og øvrige kemikalier.

Sinopecs hovedsæde

Sinopec Limited blev etableret som et datterselskab under China Petrochemical Corporation Group (Sinopec Group) i februar 2000. Virksomheden blev i oktober 2000 samtidigt børsnoteret i Hong Kong, New York og London. Shanghai-børsnoteringen blev færdiggjort i juni 2001.

Gennem sine arvede aktiver fra Sinopec Group har analytikerne kategoriseret Sinopec Limited som en primært downstream olieaktør i sammenligning med PetroChina.[5] Sinopec er Asiens største olieraffinerer målt på årlig raffineret volumen. Sinopec producerer omkring en 1/4 så meget råolie som PetroChina, men producerer omkring 60 % flere raffinerede produkter om året.

I december 2006 overtog Sinopec aktiverne i Shengli Petroleum, hvis primære aktiver var et modent kinesisk oliefelt, med overtagelsen kunne Sinopec stabilisere sin råolietilgang og forbedre udnyttelsen på sine eksisterende raffinaderier.

Sinopecs tankstationer er et almindeligt syn ved Kinas veje og floder

Internationale aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Udenfor Kina har Sinopec bl.a. aktiviteter i afrikanske lande som Gabon, Sudan, [6][7] Etiopien[8], Cameroun i samarbejde med Total[9] og Nigeria.

I august 2009 overtog Sinopec det Geneve-baserede Addax Petroleum for 7,5 mia US $, dermed blev det største opkøb af en udenlandsk virksomhed, som en kinesisk virksomhed nogensinde havde foretaget.[10]

Sinopec driver også virksomhed i Brasilien og i den britiske del af Nordsøen. [11]

  1. ^ "The World's Biggest Public Companies". Forbes. Hentet 6. juni 2011.
  2. ^ "Sinopec". Forbes. Hentet 6. juni 2011.
  3. ^ "China publishes top 500 enterprises". Arkiveret fra originalen 18. september 2007. Hentet 5. marts 2013.
  4. ^ "Welcome to Sinopec." Sinopec. Retrieved on July 8, 2010. "Address: 22 Chaoyangmen North Street, Chaoyang District,Beijing, China"
  5. ^ Agencies (2009-09-26). "Quick facts: Petrochina vs. Sinopec and CNOOC". Chinavestor. Arkiveret fra originalen 17. marts 2012. Hentet 2011-01-12.
  6. ^ Agencies (2004-02-04). "Sinopec signs evaluation deal for three oil blocks in Gabon". China Daily. Hentet 2007-02-05.
  7. ^ http://finance.yahoo.com/news/Addax-Petroleum-announces-cnw-268197338.html?x=0&.v=1
  8. ^ "China condemns raid on Sinopec oil field in Ethiopia | Radio86.co.uk". Arkiveret fra originalen 9. januar 2016. Hentet 5. marts 2013.
  9. ^ "An MBendi Profile – Organisation: Pecten Cameroun Company". Mbendi.co.za. 31. juli 2006. Arkiveret fra originalen 21. marts 2008. Hentet 19. april 2011.
  10. ^ "Addax completes acquisition of Shell's stake in Pecten". Xinhua. 4. november 2011. Hentet 27. december 2012.
  11. ^ "Sinopec makes $1.5bn investment in North Sea". Hentet 17. december 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]