Spring til indhold

Storkyrkan

Koordinater: 59°19′33″N 18°04′13″Ø / 59.32583°N 18.07028°Ø / 59.32583; 18.07028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Storkyrkan
Kirken set fra Maria Magdalena kyrka.
Geografi
AdresseTrångsund 1, 111 29 Stockholm
StiftStockholms Stift
Oversigtskort
Storkyrkan ligger i Sverige
Storkyrkan
Storkyrkan
Storkyrkans beliggenhed

59°19′33″N 18°04′13″Ø / 59.32583°N 18.07028°Ø / 59.32583; 18.07028

Storkyrkans klokketårn med tårnuret fra 1888, fremstillet af Linderoths urfabrik, 2008.

Sankt Nikolai Kyrka eller Storkyrkan er en kirke i Gamla Stan i Stockholm i Sverige. Storkyrkan blev første gang nævnt skriftligt i 1279. Da Stockholm blev et stift i 1942, blev Storkirken en bispekirke, ikke en domkirke. Det betød, at kirken i mange år efter 1942 blev administreret som en sognekirke, ikke som en domkirke. Kirken omtales som Storkirken, ikke som Stockholms Domkirke.

Indretning og brug

[redigér | rediger kildetekst]
Sankt Jørgen og Dragen

Der er mange gudstjenester og koncerter i kirken. Interiøret indeholder unikke kunstgenstande; mest berømt er statuen af Skt. Jørgen og Dragen skåret i træ af Bernt Notke i 1489.

Sognepræster siden 1943

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem flere hundrede år var sognepræsten (kyrkoherden) ved Storkyrkan leder af Stockholms Konsistorium. Fra 1622 til 1989 var titlen pastor primarius. Derefter blev titlen domprovst (domprost).

Pastor primarius:

  • 1943 – 1958: Olle Nystedt
  • 1959 – 1970: Åke Zetterberg
  • 1970 – 1972: Åke Kastlund
  • 1972 – 1979: Lars Carlzon (biskop 1979-1984)
  • 1980 – 1985: Ludvig Jönsson
  • 1986 – 1989: Gösta Wrede

Domprovster:

  • 1990 – 1998: Caroline Krook (biskop 1998-2009)
  • 1999 – 2001: Tony Guldbrandzén
  • 2001 – 2003: Lennart Koskinen
  • 2003 – 2006: Hakon Långström
  • 2006 – nu: Åke Bonnier

I 1989 blev Storkirkens menighed (Nicolai församling) slået sammen med Klara menighed (Sankta Clara församling) og Jakobs menighed (Sankt Jacobs församling). Den nye menighed hedder domkirkemenigheden (Stockholms domkyrkoförsamling).

Sjælekoret blev opført i 1420'erne. Fra 1582 til 1834 holdt den svenske præstestand sine kirkemøder i Storkirkens sjælekor. Fra 1778 var Storkirkens pastor primarius (ligesom bisperne) født medlem (med stemmeret) af kirkemødet.

Som rigskonsistorium (consistorium regni) var kirkemødet den øverste domstol i kirkelige sager. Rigskonsistoriet dømte bl.a. i sager om ægteskaber, i sager om stridigheder mellem præsterne, i sager om stridigheder mellem præster og sognebørn og i sager om forfremmelser.

Frem til 1866 var kirkemødet præstestandens repræsentation i standsrigsdagen.

Billedgalleri

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]