Spring til indhold

Turbulent Indigo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Turbulent Indigo
af Joni Mitchell
Indspillet1993
Udgivet25. oktober 1994
GenreFolk/jazz, alternativ rock
Længde43:02 minutter
Spor10 spor Rediger på Wikidata
SprogEngelsk
UdgiverAsylum
ProducerJoni Mitchell, Larry Klein
Joni Mitchell-kronologi
← Forrige
Night Ride Home (1991)
Turbulent Indigo (1994) Næste
Hits (1996) →

Turbulent Indigo er titlen på Joni Mitchells femtende studiealbum (syttende i alt), som blev udgivet i 1994. Hun producerede selv albummet sammen med Larry Klein, som hun i øvrigt efter tolv års ægteskab blev skilt fra i samme periode. Albummet blev et af de mest anmelderroste af hendes album, og det modtog en Grammy Award for bedste popalbum i 1996.

Blandt albummets sange er titelnummeret, der er inspireret af Vincent van Gogh, "The Magdalene Laundries", der beskriver de lidelser, som irske såkaldt faldne kvinder oplevede i strengt ledede katolske hjem. "Sex Kills" beskriver en række aktuelle emner fra midten af 1990'erne som AIDS, global opvarmning og forbrugerisme, og "Yvette in English" handler om et tilfældigt møde mellem Pablo Picasso og en modvillig model.

Alle numre er skrevet af Joni Mitchell selv med mindre andet er nævnt.

  1. "Sunny Sunday" (2:21)
  2. "Sex Kills" (3:56)
  3. "How Do You Stop" (4:09) – skrevet af Charlie Midnight og Dan Hartman
  4. "Turbulent Indigo" (3:34)
  5. "Last Chance Lost" (3:14)
  6. "The Magdalene Laundries" (4:02)
  7. "Not to Blame" (4:18)
  8. "Borderline" (4:48)
  9. "Yvette in English" (5:16) – Mitchell og David Crosby
  10. "The Sire of Sorrown (Job's Sad Song)" (7:08)

Ud over sangen bidrager Joni Mitchell på albummet på guitar og bas. Hun suppleres Larry Klein (bas, keyboard), Jim Keltner (trommer), Michael Landau (guitar), Greg Leisz (steelguitar), Bill Dilon (synthesizer), Stewart Smith (guitar), Wayne Shorter (sopransaxofon) og Carlos Vega (trommer). Endvidere synger Mitchell duet med Seal på "How Do You Stop", og Charles Valentino og Kris Kello synger kor på "Yvette in English".

Lige som titelnummeret er inspireret af van Gogh er også coveret kraftigt påvirket af denne maler, idet det meste af forsiden viser et af Joni Mitchells selvportrætter malet i van Goghs stil placeret i en markant, gammeldags træramme. Portrættet benytter sig af flere nuancer af indigo, lige som området til venstre på coveret, som ikke er dækket af maleriet, er farvet indigo. Mitchells navn og albummets titel ses øverst med cirka halvdelen på den blå kant og den anden halvdel på kanten af maleriets ramme.