Aarhus, Aarhus og Århus, 1948-2010 kun Århus, Jyllands største og Danmarks næststørste by; 269.022 indb. (2017). Byen er administrativt centrum for Aarhus Kommune (og indtil 2007 for Århus Amtskommune).
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet Aarhus kendes fra 1231 som Arus, gen. af subst. å og subst. gammeldansk ōs 'munding', senere omdannet til -hus.
Byen ligger ved Aarhus Bugt og er station på den østjyske længdebane og endestation på Grenaa- og Odderbanen. Aarhus Lufthavn ligger ca. 30 km nordøst for byen.
Aarhus er Jyllands største handels-, service- og industriby og landsdelens økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle midtpunkt. Byen er landets næststørste forsknings- og uddannelsesby med bl.a. Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Forskerpark Aarhus.
Virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi samt forretningsservice er i kraftig vækst, bl.a. i samarbejde med byens forskningsinstitutioner; blandt større virksomheder er Systematic Software Engineering. Katrinebjergkvarteret er centrum for samarbejde mellem forskning og erhverv på it-området, herunder gennem Alexandra Instituttet (1999).
Jern- og metal- samt elektronisk industri er også væsentlige brancher med virksomheder inden for bl.a. køle- og måleteknik. Virksomheden Terma har specialiseret sig på det forsvarsindustrielle område. I den grafiske industri dominerer Stibo (tidl. Aarhus Stiftsbogtrykkerie) der har en lang tradition. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien spiller en vigtig rolle med Arla Foods, Ceres Bryggerierne, Aarhus Karlshamn (tidl. Aarhus Oliefabrik) og Danisco Ingredients.
Dertil kommer grovvaresektoren med Dansk Landbrugs Grovvareselskabs foderstoffabrik, bulk-terminal og it-afdeling. I byen findes i øvrigt stor ekspertise inden for landbrugs- og fødevareområdet med bl.a. Landbrugets Rådgivningscenter og fremstilling af produktionsudstyr til fødevareindustrien. Aarhus er desuden hovedsæde for landets største private detailhandelskæde, Dansk Supermarked, og for Jysk.
I Aarhus Havn indviedes i 2001 en stor containerterminal, der bl.a. betjener MAERSK-SEALANDs fjernøstlige linjetrafik og på længere sigt også Aarhus Stevedore Kompagni. Med vedtagelsen i 1997 af en udviklingsplan for havnens udvidelse skabtes forudsætning for at de bynære havnearealer kan omdannes til byformål i takt med at de tømmes for havneaktiviteter.
Den gamle bykerne ligger ved mundingen af Aarhus Å. Her er der fundet spor af vikingetidens fæstningsværker, og dele af det middelalderlige gadenet med krogede gader og flere torve er bevaret.
Aarhus Domkirke, Sankt Clemens, ligger ved Store Torv der er forbundet med Lille Torv ved den tidligere byport, Borgporten. Immervad, som oprindelig førte ned til vadestedet ved åen, forbinder nu Lille Torv med Vadestedet ved den genåbnede å. Vor Frue Kirke og Kloster ligger mellem Vestergade og Klostergade. Gaden Volden, som følger den nedlagte vestvold, eksisterede muligvis allerede i den befæstede vikingeby; den forbinder Graven, som er anlagt langs den nedlagte nordvold, med Store Torv.
En del af Sankt Clemens Stræde er anlagt på den nedbrudte sydvold, og den stejle Harald Skovbys Gade løber tværs over vikingevolden fra åen til Kannikegade. Øst for domkirken ligger Aarhus Katedralskole på samme sted som i middelalderen. En del gamle købmandsgårde er bevaret, bl.a. i Vestergade, Skolegade og Mejlgade; andre er genopført i Den Gamle By. Det gamle rådhus (1857) ligger ved Domkirkepladsen; det huser nu Kvindemuseet. I den gamle bykerne ligger også Bispetorvet, som blev etableret i 1880, med Aarhus Teater (1900).
Det stigende folketal i 1800-t. ændrede byen, især efter byportenes nedrivning i 1851. Nørregade og allé-gaderne blev bebygget, og Søndergade og Østergade blev anlagt. Frichs Maskinfabrik blev opført ved Sønder Allé, og Ceres Bryggeriet ved Silkeborgvej. Havnen blev udvidet, jernbanerne anlagt, og flere virksomheder, bl.a. Aarhus Oliefabrik A/S, Statsbanernes Centralværksted og Otto Mønsteds Margarinefabrik blev opført.
I den sidste halvdel af 1800-t. foregik byens udbygning især mod syd og nord. Banegården (1862) blev placeret mod syd, og Ryesgade blev anlagt. Efter opførelsen af Sankt Clemens Bro (1884) blev den gamle bykerne forbundet med Søndergade og Ryesgade som blev byens hovedstrøg. Syd for banelinjen anlagdes Frederiksbjerg som ca. 1900 blev udbygget mod syd med brede boulevarder som Dalgas Avenue, Marselis Boulevard og Ingerslevs Boulevard og åbne pladser som Ingerslevs Plads og Tietgens Plads. Syd herfor ligger Marselisborg Slot (1902), Mindeparken, Ole Rømer Observatoriet (1911), Forstbotanisk Have samt Marselisborgskovene med Dyrehaven og Tivoli Friheden.
Mod nord blev bl.a. Øgadekvarteret og Østbanetorvet anlagt i slutningen af 1800-t. ligesom de første gader på Trøjborg og Christiansbjerg. Botanisk Have stammer fra 1873, og Den Gamle By blev indviet i 1914 i havens sydlige del. I vest påbegyndtes bebyggelsen af Mølleengen og de omgivende skråninger ligeledes før 1900. Huset, opr. Aarhus Museum (1877), og Mølleparken foran det tidligere hovedbibliotek (1934) blev anlagt i ådalen, og langs skråningerne blev der opført store institutioner som det tidligere Statsbiblioteket (1902), Ting- og Arresthuset (1906), Kunstbygningen (1917), Ridehuset og den tidligere dragonkasernes hovedbygning (1878). Vest herfor ligger Musikhuset Aarhus (1982), udbygget med lokaler til bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Scandinavian Center (1995) og ARoS Aarhus Kunstmuseum (2004).
Omkring 1900 blev de første villaer opført, bl.a. på Frederiksbjerg, langs Strandvejen, i Brabrand, Højbjerg, Skåde og Risskov. Omfattende etagebyggerier fra 1920'erne og 1930'erne findes bl.a. ved Banegårdspladsen nord for den nuværende Hovedbanegård (1929), på Trøjborg, ved Stadion Allé, i tilknytning til Ringgade-systemet (afsluttet 1939) og ved Marselis Boulevard. Åen blev overdækket i centrum, og Åboulevarden blev en vigtig forbindelse til havnen. I Katrinebjergkvarteret blev der etableret et erhvervsområde. Funkisbebyggelsen Strandparken blev opført, hvor landsudstillingen blev afholdt i 1909, og Klintegården ved Skovvejen i nord.
De første dele af Aarhus Universitet blev opført i 1930'erne i Universitetsparken, der senest er udbygget nord for Ringgaden med opførelsen af Nobelparken (1997-2004), et blandet undervisnings-, erhvervs- og boligbyggeri nær Katrinebjerg. Rådhuset (1942) er opført i Rådhusparken, hvor Søndre Kirkegård lå. Kvartererne mellem Ringgaden og bygrænsen blev hovedsagelig bebygget i efterkrigsårene. Finnebyen blev opført med svenske og finske træhuse som nødhjælpsboliger.
Sidst i 1950'erne opførtes nye boligkvarterer i Vorrevangen, langs Paludan Müllers Vej, på Langenæs og i Frydenlund. En omfattende sanering nær havnen ca. 1960 førte til anlæggelse af Europaplads. Busgaden blev anlagt i 1971, og Frederiksgade og Søndergade blev gågader.
I 1990'erne påbegyndtes genåbningen af Aarhus Å, gågadenettet blev udvidet, og de ydre ringveje færdiggjort. I begyndelsen af 2000-t er Busgaden omlagt ved gadegennembrud i forbindelse med den fortsatte frilægning af åen, som også indebærer omlægning af Mølleparken. Et stort indkøbs- og oplevelsescenter, Bruuns Galleri, er opført (2002) på DSB's gamle værkstedsgrund. Filmby Aarhus er etableret (2003) i Midtkrafts turbinehaller, og det tidligere Århus Toldkammer fra 1897 er blevet Studenterhus Aarhus (2004). Med planen for omdannelse af de bynære havnearealer får Aarhus mulighed for at udvide midtbyen betydeligt over de næste 20-30 år og genskabe kontakten mellem byen og vandet.
De nærmeste forstæder Risskov, Åbyhøj, Viby J, Højbjerg og Hasle blev for alvor inddraget i byudviklingen i mellemkrigsårene. Fra sidst i 1950'erne blev forstæderne udbygget med parcelhuse; det gælder også de nærmeste omegnsbyer Hjortshøj, True (Skjoldhøjparken), Sabro, Stavtrup, Mårslet og Tranbjerg. I samme periode opførtes store etagebebyggelser, bl.a. i Gellerup og Tilst. Større boligområder er blevet opført, bl.a. vest for Brabrand. Ved Lisbjerg er et nyt byvækstområde med boliger til mere end 20.000 indbyggere ved at vokse frem. Det forventes, at bydelen er færdigudbygget ca. 2030.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.