Spring til indhold

UÇK

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UÇK
Grundlæggelse1993 Rediger på Wikidata
Opløsning20. september 1999 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kosovos Befrielseshær (UÇK; albansk: Ushtria Çlirimtare e Kosovës) var en etnisk albansk separatistmilits, der søgte adskillelse af Kosovo, hvoraf langt størstedelen er beboet af albanere, fra Den Føderale Republik Jugoslavien (FRJ) og Serbien i løbet af 1990'erne. Albansk nationalisme var en central grundsætning i UÇK, og mange i bevægelsens rækker støttede oprettelsen af et Stor-Albanien, som ville omfatte alle albanere på Balkan og lagde vægt på albansk kultur, etnicitet og nation. Under hele sin eksistens blev UCK udpeget som en terrorgruppe af FRJ.[1]

Militære forløbere for UÇK begyndte i slutningen af 1980'erne med væbnet modstand mod jugoslavisk politi, der forsøgte at tage albanske aktivister i sin varetægt.[2] I begyndelsen af 1990'erne var der angreb på politistyrker og embedsmænd fra efterretningstjenesten, som misbrugte albanske civile.[2] I midten af 1998 var UÇK involveret i direkte kamphandlinger, selvom den var underlegen hvad angik antal og ildkraft.[2] Konflikten eskalerede fra 1997 og frem som resultat af, at den jugoslaviske hær gengældte angrebene med at undertrykke regionens beboere, hvilket resulterede i befolkningsfordrivelser.[3][4] Blodsudgydelserne, etnisk udrensning af tusinder af albanere, der flygtede ind i nabolandene, og krisens potentiale til at destabilisere regionen, fremkaldte intervention fra internationale organisationer, såsom FN, NATO og internationale NGOer.[5][6] NATO støttede UÇK og intervenerede på dets vegne i marts 1999.[7]

I september 1999, med kampene om og en international styrke på plads i Kosovo, blev UÇK officielt opløst, og tusindvis af dens medlemmer gik ind i Kosovos Beskyttelseskorps, et civilt nødbeskyttelsesorgan, der erstattede UÇK og Kosovos politistyrke, som beskrevet i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244, der autorisede en international civil og militær tilstedeværelse i FRJ. Afslutningen på Kosovo-krigen resulterede i fremkomsten af guerillagrupper og politiske organisationer fra UÇK, som fortsatte med voldelige kampe i Preševo-dalen i det sydlige Serbien (1999-2001) og oprør i det nordvestlige Makedonien (2001), hvilket resulterede i fredsforhandlinger og større albanske rettigheder.[8] Tidligere UÇK-ledere gik også ind i politik, nogle af dem nåede højt rangerede stillinger.

UÇK modtog store midler fra albanske organisationer i diasporaen.

Der har været påstande om, at bevægelsen brugte narkoterrorisme, en blanding af narkotikashandel og terrorisme, til at finansiere sine operationer.[9][10] UÇK begik overgreb og krigsforbrydelser under og efter konflikten, såsom massakrer på civile, oprettelse af fangelejre og ødelæggelse af vigtig kulturarv.[11] I april 2014 overvejede og godkendte Kosovos nationalforsamling oprettelsen af en særlig domstol (Kosovo Specialist Chambers and Specialist Procureur's Office) i Haag, Holland, til at behandle sager, der involverede forbrydelser og andre alvorlige overgreb angiveligt begået i 1999-2000 af medlemmer af UÇK.[12] I juni 2020 rejste domstolen tiltaler for forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser mod en række tidligere UÇK-medlemmer, herunder den tidligere præsident for Kosovo Hashim Thaçi.[13]

  1. ^ "MIPT Terrorism Knowledge Base". Arkiveret fra originalen den 2. april 2007. Hentet 2006-05-19.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) fra en web.archive.org kopi dateret 2. april 2007
  2. ^ a b c Perritt 2008, s. 62.
  3. ^ Yoshihara 2006, s. 67–68.
  4. ^ Goldman, Minton F. (1997). Revolution and change in Central and Eastern Europe: Political, economic, and social challenges. Armonk: ME Sharpe. s. 308, 373. ISBN 9780765639011.
  5. ^ Jordan, Robert S. (2001). International organizations: A comparative approach to the management of cooperation. Greenwood Publishing Group. s. 129. ISBN 9780275965495.
  6. ^ Yoshihara 2006, s. 71.
  7. ^ "NATO Gives Air Support to KLA Forces". The Washington Post. 2. juni 1999.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Koktsidis & Dam 2008, s. 161.
  9. ^ Narco-terrorism: international drug trafficking and terrorism, a dangerous mix : hearing before the Committee on the Judiciary, One Hundred Eighth Congress, first session. United States Senate U.S. G.P.O. 20. maj 2003. s. 111.
  10. ^ Perritt 2008, s. 88–93.
  11. ^ UNDER ORDERS: War Crimes in Kosovo. executive summary Arkiveret 13. oktober 2017 hos Wayback Machine. hrw.org (2001)
  12. ^ "Kosovo court to be established in The Hague". Government of the Netherlands. 15. januar 2016. Hentet 16. januar 2016.
  13. ^ "Kosovo President Thaci faces war crimes indictment". BBC News. 2020-06-24.

Eksterne kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: